Baseret på svingningerne i aktiekurserne og omsætningsvolumenet kan vi tolke, hvilke psykiske ændringer, investorerne har været igennem. Vi kan tolke, hvad de tænker i dag, og hvilket stemningsleje de har. Herudfra kan vi også sige noget om, hvad de sandsynligvis vil gøre i morgen eller den næste måned.
Ved at handle i dag kan man dermed komme ind i en aktie, før mange andre vil købe, eller ud af en aktie, før mange andre vil sælge.
Målet med Investtechs analyser er at tolke svingningerne i investorpsykologien og markedstrendene for at forudsige den videre udvikling i aktiekurserne. Til dette bruger vi kraftige computere, en stor database med historiske observationer og teori inden for teknisk aktieanalyse og adfærdsbaseret finans.
Investtechs automatiske analyser er bygget på avancerede metoder inden for mønstergenkendelse, statistik og matematik udviklet siden 1993. Der lægges især vægt på trender, støtte og modstand, kursformationer samt volumen.
For hver aktie og for hver tidshorisont laves et chart med tilhørende analyse. Med brug af traditionel teori for teknisk aktieanalyse, se Teknisk AktieAnalyse - for lavere risiko og øget afkast, tolker computerne, hvad de finder i chartet. Computerne laver så både analyseteksten og den konkrete anbefalingen helt automatisk. Dette betyder, at analyserne er fuldstendigt objektive. Analyserne bygger dermed ikke på subjektive tolkninger, hvilket ofte er problemet ved traditionel teknisk analyse, hvor en analytiker tegner trender, støtte- og modstandslinjer, og tolker dette.
Anbefalingerne fra de automatiske analyser angives som Køb, Svagt Køb, Afvent/Watch, Svagt Sælg og Sælg. Nogle steder bruges Teknisk pointsum. Risikovurdering er også angivet.
Analyserne udarbejdes og vurderes efter traditionel teknisk analyse-teori. Investtechs forskning indikerer, at denne teori overvejende stemmer overens med, hvad vi observerer på markedet. Forskningen viser imidlertid også, at enkelte forhold statistisk set ikke har givet den kursudvikling, som teorien foreslår. For Norden har vi observeret dette ved brud mod trendretning på langsigtede trendkanaler og ved oversolgt/overkøbt RSI. For Norge og Sverige har vi observeret det ved reverserende kursformationer på kort sigt og for Sverige også på mellemlangt sigt. Se fanen Forskning for detaljer.
Analyserne udarbejdes og publiceres hurtigst muligt efter børsens lukketid og senest før åbning næste børsdag. For Danmark er de fleste analyser, inkluderet chartanalyser, signallister, rangeringer og markedskommentar, sædvanligvis opdateret cirka klokken 20, undtagelsesvis kl. 22.
Investtech justerer sine grafer efter emissioner, opdeling, udbytte og andre kapitalændringer. Det giver et korrekt billede af det reelle afkast til investorerne. Ikke-justerede grafer vil ofte give falske signaler på grund af kursspring, og disse grafer anses ikke for at være egnet til teknisk analyse. Historiske kurser, som ikke justeres efter kapitalændringer, kan afvige fra Investtechs justerede kurser.
Investtech har tre tidshorisonter for vores analysecharts og anbefalinger.
Tidshorisont | Chart | Investeringshorisont |
Kort sigt | 5 måneder | 1-6 uger |
Mellemlang sigt | 18 måneder | 1-6 måneder |
Lang sigt | 6 år | 1-6 kvartaler |
Investtech har også candlestickcharts på 21 dage. Dette, anser vi – gerne kombineret med kort og mellemlangt analysechart – at passe godt for investeringer på 0-10 dages sigt.
Hvad er teknisk analyse
Teknisk analyse er en metode til at analysere finansielle instrumenter med det formål at forudsige fremtidige kursbevægelser. Teknisk analyse forsøger at tolke psykologien i markedet ved at analysere balancen mellem tilbud og efterspørgsel, altså balancen mellem sælgere og købere. Teknisk analyse er kun interesseret i tilbud og efterspørgsel og anvender kun historiske pris- og volumenbevægelser.
Derfor bruger teknisk analyse kun forskellige typer prisgrafer og indikatorer til at analysere tilbud og efterspørgsel. Teknisk analyse bruger de samme principper og analyseværktøjer for alle finansielle markeder.
Prisen er hele tiden en kamp mellem købere og sælgere. Hvis der er et overskud af købere, det vil sige stigende efterspørgsel, stiger prisen. Hvis der er et overskud af sælgere, det vil sige et øgende tilbud, falder prisen.
Teknisk analyse går ud på at ligge på den rigtige side af markedet. Hvis efterspørgslen kommer til at stige, vil man købe tidligt. Hvis tilbuddet kommer til at stige, vil man sælge tidlig.
Hvorfor virker teknisk analyse?
Grundlaget for teknisk analyse er, at kursen ikke bevæger sig helt tilfældigt. Hvis det havde været helt tilfældigt, var det ikke muligt at forudse nogle prisbevægelser.
Der dannes mønstre i kursbevægelserne, trender og formationer, som man kan identificere. Og disse mønstre gentager sig over tid. Teknisk analyse forsøger at identificere trender og kursformationer for at udnytte dem til handel med for eksempel aktier.
Ved at identificere en stigende trend kan man finde gode købsmuligheder, når en fremtidig opgang forventes. På samme måde kan man finde gode salgsmuligheder, når en kursnedgang forventes.
Mønstre i prisbevægelser gentager sig, fordi de psykologiske mekanismer hos investorerne ikke forandrer sig over tid. Derfor indikerer for eksempel en kursformation en bestemt forventet kursbevægelse.
Frygt for tab og grådighed efter gevinst har altid påvirket mennesker i forskellige markeder. Teknisk analyse forsøger at bestemme hvilket sentiment, der gælder i markedet, fra frygt til grådighed.
Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.
Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.