Handelsmuligheder

Enkelte gange kan aktier vise kombinationer af tekniske forhold, som stærkt indikerer store kursbevægelser. Det er sjældent, at sådanne kombinationer optræder, men når de gør det, vil man ofte have mulighed for at gøre meget gode handler. Dette kaldes handelsmuligheder.
I dette dokument beskrives 10 typer af handelsmuligheder. For hver af dem beskrives teorien, som ligger bag, og hvordan forskellige størrelser som anbefalet købskurs, målkurs (target) og stop loss bliver beregnet. Indledningsvist forklares begreber, som er fælles for alle handelsmulighederne.

Begreber
Købskurs ved handelsmuligheder sættes den ofte lavere end dagens kurs. Det betyder ikke, at aktien ikke er værd at købe nu, men snarere at man kan opnå endnu bedre resultater ved at vente lidt. Man kan for eksempel lægge en købsordre ind til limit som opgivet købskurs.

Målkurs sættes til den kurs aktien antages at nå i løbet af den anførte tidshorisont. Niveauet beregnes ofte ud fra formationshøjde, loft på trendkanal eller modstandsniveau.

Stop loss angives med to kurser. Den første er grænsen som stop loss sættes til. Hvis aktien slutter dagen på eller under denne kurs, skal den (ifølge strategien for handelsmuligheden) sælges. Det kan ofte være vanskeligt at få solgt aktien netop til stop loss, så derfor angives desuden "stopp loss estimat". Det beregnes som stopp loss grænsen minus halvdelen af aktiens normale variationer i løbet af en dag. Det anses for at være en reel udgangskurs ved stopp loss. For aktier med lav likviditet kan det være vanskeligt at bruge stopp loss, og hvis kursen falder væsentligt under grænsen, er det måske smartere at vente på en optur, end at sælge til en lav kurs.
Bemærk at stop loss sættes ud fra slutkurs. Et intradagfald til stop loss skal ikke udløse salg af aktien. Hvis stop loss udløses på slutkurs, kan det ofte være godt at sælge på åbningsauktionen dagen efter. Alternativt kan man sætte en limit afhængigt af, hvordan markedet udvikler sig.

Risk/reward forhold På dansk er det belønning-for-risiko-forhold, og beregnes som stigning i forhold til fald, det vil sige afkast ved en vellykket investering (salg til målkurs) i forhold til afkast ved en mislykket investering (salg til stop loss). Tilbagefaldet sættes altid til 1, så jo højere stigningen er, desto højere afkast må estimeres under hensyntagen til den risiko, man tager.
Vær opmærksom på at der i det ovennævnte ikke er taget hensyn til sandsynlighed for at mål opnås, og sandsynlighed for at stop udløses. Sandsynlighed for målopnåelse kan være væsentlig lavere end sandsynlighed for stop loss, især ved høje procentvise mål. Det er noget, brugeren selv må vurdere.

Tidshorisont angiver øvre og nedre grænse for, hvor lang tid det estimeres at tage for kursen at gå fra købskurs til målkurs.

Støtte- og modstandsniveauer Hvis der findes et støtte- eller modstandsniveau meget nær de først beregnede købs-, mål-, eller stop-loss-kurser, bliver kurserne justeret afhængigt af dette. Det kan for eksempel være dumt at købe til kurs 8.90, hvis der er modstand ved 9.00. Det kan også være dumt at sælge til stop loss på 6.60, hvis der er støtte ved 6.50, eller at have målkurs som 12.70, hvis der er modstand ved 12.50.

Pointsum Hver handelsmulighed gives en pointsum mellem 0 og 100. Den vises både i tabeloversigterne og på detaljesiderne (i parentes efter overskriften). Jo højere denne pointsum er, jo bedre tilfredsstiller aktien kriterierne, som teoretisk definerer handelsmuligheden, og jo bedre anses muligheden for at gøre en god handel i aktien at være. Bemærk at der er flere af de tekniske indikatorer, vi måler per aktie, som ikke indgår i beregningen af pointsum for handelsmuligheden. Flere af disse, for eksempel støtte og modstand, trendretning og volumenbalance, kan betyde meget for aktiens tekniske billede. Det er derfor ikke sådan, at handelsmulighederne med de højeste pointsummer automatisk vil give de bedste handler. Vi anmoder derfor om, at man ser på helhedsbilledet, kort og lang sigt, og gerne også vurderer fundamental information, før man handler. Bemærk også at risiko ikke indgår i pointberegningen. To aktier med samme pointsum kan dermed have meget forskellig risiko. Aktier med meget dårlig likviditet bliver imidlertid ekskluderet som handelsmuligheder, men der er fortsat relativt lave krav på likviditetssiden for at komme med. Der er fastsat en grænse på 70 point, for at en handelsmulighed skal anses så god, at den bliver opført på oversigten. Institutionelle brugere kan imidlertid overstyre denne grænse under "profil".

Handelsmulighed

Oversolgt RSI og kurs nær støtte


Teori: RSI står for Relative Strength Index og defineres som 100 gange summen af de seneste N dages stigning divideret med (summen af de seneste N dages stigning plus summen af de seneste N dages fald), hvor N er 14, 21 eller 90 for henholdsvis kort, mellemlangt og langt chart. Oversolgt RSI, dvs lave RSI-værdier, betyder, at kursen i det sidste er faldet meget uden reaktioner opad undervejs. Der har været for meget fokus på negative ting, og sælgerne har styret aktien fuldstændigt. Det kan ikke vare ved, og aktien bør snart få en optur.
At kursen er nær støtte betyder, at tidligere når kursen har været på disse niveauer, har den fået en optur. Mange, som ikke var med på den forrige optur, vil være tilbøjelige til at købe nu, og de som købte forrige gang, men har solgt ud i mellemtiden, vil købe igen nu.
Når disse kriterier optræder samtidigt, har vi et stærkt signal om, at kursen er på vej opad. Samtidigt har vi mulighed til at investere med lav risiko, ved at sætte stopp loss lige under støtten.

Pointsum: Jo nærmere kursen er støtten, og jo stærkere denne støtte er, desto højere pointsum. RSI må desuden være lav og volumenbalancen og forholdet mellem volumentoppe og kurstoppe bør være positive. Det er også positivt, hvis der er dannet bundpunkter i kurs eller RSI.
Detaljer

Handelsmulighed

Positiv divergens mellem RSI og kurs og kurs nær støtte


Teori: Se ovenfor for definition af RSI. Med RSI måler man, i hvilken grad det er køberne eller sælgerne, som har styret kursen i det sidste. Lave værdier betyder, at sælgerne har styret kursen, mens høje værdier betyder, at køberne har styret kursen. Når RSI-kurven stiger, betyder det, at købsinteressen stiger, og at køberne, relativt set, får mere at sige for kursfastsættelsen. Hvis det sker samtidigt,som kursen går sidelæns, eller til og med falder, anses det som et tidligt signal om en mulig vending opad i kursen.
At kursen er nær støtte betyder, at tidligere da kursen var på disse niveauer, har den fået en optur. Mange, som ikke var med på forrige optur, vil være tilbøjelige til at købe nu, og de som købte forrige gang, men har solgt i mellemtiden, vil købe igen nu.
Når disse kriterier optræder samtidigt, har vi et stærkt signal om, at kursen er på vej op. Samtidigt har vi mulighed for at investere med lav risiko, ved at sætte stopp loss lige under støtten.

Pointsum: Graden af divergens mellem RSI og kursen er vigtig i pointberegningen. Desuden bør kursen være nær støttelinjen, og støtten bør være stærk. Der lægges også vægt på volumenbalance og forholdet mellem volumentoppe og kurstoppe. Også trend og formationer tæller med i pointberegningen.
Detaljer

Handelsmulighed

Stigende trendkanal og kurs nær bunden i kanalen


Teori: Økonomien i aktieselskaber udvikler sig i bølger. Når et selskab først kommer med positive nyheder, eller at markedsudsigter ændres i positiv retning, er der en tendens til, at der kommer mere af det samme. Der er også en tendens til, at der bliver mere fokus på de positive nyheder og mindre på de negative, eller at nyheder vrides i positiv retning. En aktie, som ligger i en stigende trendkanal, er dermed forventet at stige yderligere inden for kanalen. Ofte svinger aktien op og ned på kort sigt inden for kanalen. Opsiden er dermed højere, når den ligger nær bunden i kanalen, end når den ligger nær loftet. Når den ligger nær bunden i trendkanalen, indikeres dermed optur både på kort og på længere sigt. Man har desuden mulighed for at sætte en tæt stop loss ved brud ned gennem bunden i kanalen.

Pointsum: Jo nærmere kursen ligger bunden i trendkanalen og jo højere kvalitet trendkanalen har, desto højere pointsum. En kraftig kursnedgang på kort sigt, så RSI er lav, bidrager også til højere pointsum. Ligeledes gør positiv volumenbalance og god sammenhæng mellem volumentoppe og kurstoppe. Salgssignaler fra formationer og nære modstandsniveauer trækker pointsummen ned.
Detaljer

Handelsmulighed

Købssignal fra rektangelformation i stigende trend


Teori: Som beskrevet under "Stigende trend og kurs nær støtte" forventes en aktie, som ligger i en stigende trendkanal at stige videre inden for kanalen. Når en rektangelformation udvikles, dannes et modstandsområde med overvægt af sælgere nær loftet af rektangelen. Når kursen stiger gennem modstanden, betyder det, at disse sælger har solgt ud. Købersiden er fortsat lige så stor, men der er nu et underskud af sælgere sådan, at kursen trækkes videre opad. Hvis man er hurtig og kommer ind til en kurs nær støtten fra rektangelen, får man en god indgangskurs og kan sætte en tæt stopp loss. Hvis kursen er steget meget efter bruddet på rektangelen, kan det være bedre at afvente et tilbagefald, før man går ind.

Pointsum: Formationens og trendens kvalitet, dvs grad af lighed med en teoretisk ideel formation og trend, er vigtig i pointberegningen. Størrelsen af formationen og hvor længe det er siden, den blev brudt, er også vigtige bidrag til pointsum. En kurs nær støtten fra formationen giver højere pointsum end en kurs nær formationsobjektivet. Det tæller negativt, hvis kursen har været under støttelinjen efter bruddet. Det er også negativt, hvis andre formationer er dannet efter bruddet.
Detaljer

Handelsmulighed

Rektangelformation under udvikling i stigende trend og kurs nær rektangelstøtte


Teori: Som beskrevet under "Stigende trend og kurs nær støtte" forventes en aktie, som ligger i en stigende trendkanal, at stige videre inden for kanalen. Når aktien udvikler en rektangelformation, ses det kun på som en konsolidering eller pause før opturen fortsætter. Dette gælder, selv om trenden brydes under udviklingen af rektangelformationen, men der er så en noget større risiko for brud nedad. Ofte stiger kursen hurtigt, når en rektangelformation først brydes. Hermed vil man få en betydligere bedre indgangskurs, såfremt man køber før bruddet. Allerbedst kurs får man, såfremt man får købt nær bunden i rektangelformationen. En passende stop loss kan sættes lige under gulvet, så tilbagefaldet bliver lavt og risk/reward høj. Forsigtige investorer kan vælge at gå ud af aktien ved loftet i rektangelformationen, mens de, der ønsker højst muligt afkast, bør sidde til objektivet fra formationen nås.

Pointsum: Formationens og trendens kvalitet, dvs. graden af lighed med en teoretisk ideel formation og trend, er vigtig i pointberegningen. En kurs nær bunden i rektangelet giver højere pointsum end en kurs nær loftet. Det er positivt, hvis kursen ligger godt placeret i forhold til horisontale støtte- og modstandsniveauer, eller hvis RSI er oversolgt. Det trækker ned, hvis kursen er brudt ud af den stigende trendkanal.
Detaljer

Handelsmulighed

Omvendt-hoved-og-skuldre-formation under udvikling og positiv volumenbalance


Teori: Omvendt-hoved-og-skuldre (engelsk Inverted Head and Shoulders - IHS) er en trendreverseringsformation og signalerer en reversering fra en faldende trend til en stigende trend, eller med andre ord, indledning af en stigende trend. Tanken er, at aktien har været negativ over længere tid, og at der har været fokus på negative nyheder og svagere fremtidsudsigter. Det fører til, at investorerne både i den venstre skulder og i hovedet presser kursen ned til bunde, som er lavere end tidligere bunde. Ved opgangen i hovedet, stiger imidlertid kursen helt op på niveau med den tidligere top. I en faldende trend skal efterfølgende toppe være lavere end hinanden, så det er hermed et tidligt signal om afslutning af den faldende trend. Når så kursen i højre skulder danner et bundpunkt, som er højere end bunden i hovedet, har vi en indikation på, at en stigende trend er begyndt. Bekræftelsen får vi ved brud op gennem halslinjen, for så vil også næste top være højere end den foregående top. Der er imidlertid ofte meget at tjene på at gå ind, allerede mens den omvendte-hovede-og-skuldre-formation er under udvikling, siden kursen ofte går hurtigt videre, når modstanden ved halslinjen bliver brudt.
Positiv volumenbalance indikerer isoleret set, at trenden er stigende, eller at en faldende trend går mod enden. Derfor anses risk/reward-forholdet som attraktivt, når begge disse forholde optræder samtidigt, dvs. når vi har en omvendt-hovede-og-skuldre-formation under udvikling, og volumenbalancen er positiv.

Pointsum: Formationens og trendens kvalitet, dvs. grad af lighed med en teoretisk ideel formation og trend, er vigtig i pointberegningen. En kurs nær bunden i den højre skulder giver højere pointsum end en kurs nær halslinjen. Volumenbalance og korrelation mellem kurs og volumenudvikling er vigtige bidrag til den samlede pointsum. Det er positivt, hvis kursen ligger godt placeret i forhold til horisontale støtte- og modstandsniveauer, men dette tillægges ikke stor vægt. Det er ligeledes positivt, hvis RSI er lav. Det trækker ned på pointsummen, hvis formationen optræder nær maksimum i chartet, fordi kursen så umuligt kan have faldet noget særligt forud for dannelsen af formationen. Det er også negativt, hvis formationen er meget stor i forhold til trenden.
Detaljer

Handelsmulighed

Tilbagefald til støtte efter købssignal fra formation


Teori: Når en kursformation bliver brudt, betyder det ofte, at markedsaktørernes psyke samlet set er i en speciel tilstand. Det kan for eksempel være, at mange sidder og fortryder, at de ikke har købt før, eller fortryder, at de har solgt for tidligt. Generelt kan man sige, at når et modstandsniveau bliver brudt, er alle sælgerne, som (måske af fundamentale grunde) har siddet på dette niveau, borte. Sælgersiden er dermed borte, mens købersiden fortsat er der. Når et købssignal fra en formation bliver udløst, fører det dermed ofte til, at kursen hurtigt stiger videre. Det kan så være vanskeligt at komme ind til gode kurser. Af og til får vi imidlertid et tilbagefald efter et formationsbrud. Man får hermed en ny mulighed for at være med, og denne gang til gode indgangskurser. Man kan også investere til lav risiko, hvis man sætter stop loss til lige under støtten fra formationen.

Pointsum: Ved ideelle handelsmuligheder af denne type, har kursen næsten, men ikke helt, nået objektivet fra formationen, og nu reageret tilbage, så den ligger relativt nær støtten fra formationen. Der gives en lavere pointsum, hvis kursen allerede har nået objektivet, før den har reageret tilbage igen. Høj kvalitet på formationen, dvs. at formationen ligner en teoretisk perfekt formation, giver høj pointsum. Størrelsen af formationen og alder, dvs. hvor længe det er siden, den blev brudt, bidrager også til pointsum. Volumenbalance og sammenhæng mellem volumentoppe og kurstoppe er også vigtigt i pointberegning. Det tæller negativt, hvis kursen har været under støttelinjen efter bruddet. Det er også negativt, hvis andre formationer er dannet efter bruddet.
Detaljer

Handelsmulighed

Modstand brudt og kurs nær chartmaks


Teori: Tidligere toppe i kursen er vigtige for definition af modstandsniveauer. Her tænker mange, at kursen faldt sidst, den var på dette niveau, og at aktien var dyr, og at den dermed skal ned igen nu også. Højt akkumuleret volumen på et bestemt kursniveau er også vigtigt for definition af modstand. Her er det sandsynligt, at mange ønsker at sælge igen, når kursen når dette niveau - enten for at gentage et godt salg fra tidligere eller for at komme ud uden tab. Ved modstandsniveauer er der således et overskud af sælgere. Når kursen bryder op gennem modstanden, betyder det, at sælgerne på dette niveau har fået solgt deres aktier. Der er fortsat køberinteresse, og kursen stiger videre, da der nu er et underskud af sælgere. Hvis modstand brydes nær toppen i chartet, betyder det, at der er ganske lidt modstand over dagens kurs. Måske betyder det også, at kursen har nået en ny rekordnotering, så der slet ikke er modstand. Kursen bliver dermed ikke længere hindret af sælgere, som skal ud uden tab, og aktien kan hurtigt gå videre.

Pointsum: Det vigtigste i pointberegningen er styrken på modstanden, som er brudt, afstanden fra kursen og ned til dette niveau, og afstanden fra kursen og op til maksimumskurs i chartet. Desuden tæller trend, eventuelle formationer og volumenudvikling.
Detaljer

Handelsmulighed

Købssignal efter falsk salgssignal


Teori: Et salgssignal fra en kursformation udløses, når et vigtigt støtteniveau bliver brudt. Psykologien blandt markedsaktørerne og selskabets position i sin businesscyklus tilsiger så, at kursen er på vej længere ned. Dette får mange investorer til at sælge ud. Hvis kursen alligevel ikke falder ned til objektivet fra formationen, men i stedet vender op, indikerer det ofte, at ny og positiv information er kommet til, og at nye investorer er på vej ind. Salgssignalet var falsk. Der er få ting, som er så irriterende som, at aktien man netop har solgt, stiger kraftigt. Men aktien er jo dyrere nu, end da man solgte, så de fleste af dem, som solgte på bruddet ned, bliver stående på sidelinjen. Aktien stiger alligevel videre og bryder op på modsat side af formationen. Sælgerne, som lå ved formationsmodstanden, er væk, der er underskud af sælgere, og et købssignal er udløst. Det, som er specielt nu, er, at også sælgerne under bunden i formationen er væk, så der bliver endnu større ubalance mellem købere og sælgere end ved et almindeligt købssignal. En videre optur indikeres, og man har mulighed for at sætte en tæt stop loss lige under loftet i formationen.
En anden måde det kan forklares på, er at nyhedsstrømmen omkring selskabet blev negativ, eller mindre positiv end tidligere, ved bruddet ned fra formationen. Mange sælger på fundamentalt grundlag. Det viste sig imidlertid at være forkert, for nyhedsstrømmen vender igen, og kursen stiger. Det som så ud til at være negativt, var ikke så negativt alligevel, og nye positive impulser er kommet. Kursen bryder over formationsmodstanden, og både sælgerne under bunden i formationen og ved modstanden er borte. Et kraftigt købssignal er givet, og videre optur indikeres.

Pointsum: De vigtigste kriterier ved beregning af pointsum for denne type handelsmulighed er, hvis bruddet op sker relativt hurtigt efter bruddet ned, hvis volumenudviklingen er positiv, og hvis kursen ligger nær støtten ved loftet i formationen. Desuden tæller kvaliteten på formationen og trendretningen.
Detaljer

Handelsmulighed

Positiv på insidehandler og nær støtteniveau


Teori: Insidere i et selskab har god viden om virksomheden, markedet den opererer i og fremtidsudsigterne. Måske har de også bedre viden end analytikere og investorer, som følger aktien. Når insiderne satser egne sparepenge på, at kursen skal stige, og køber aktier i selskabet, betyder det, at de anser aktien som fundamentalt billig. Når aktiekursen ligger nær et støtteniveau, betyder det enten, at den er faldet tilbage til støtte, eller at den er brudt op gennem et modstandsniveau og har givet købssignal. I begge tilfælde indikerer psykologien i markedet, at kursen er på vej opad. Når aktien både er fundamentalt billig (positiv på inside) og teknisk positiv, har man gode forudsætninger for at gøre en vellykket investering.
Insidepointsum kalkuleres kun på mellemlang sigt, og kun for det norske og det svenske marked, så denne handelsmulighed findes kun på mellemlang sigt for Norge og Sverige.

Pointsum: De vigtigste elementer i beregningen af pointsum for denne handelsmulighed er insidepointsum, styrken af støtteniveau og afstanden til støtteniveau. Desuden tæller ændring i insidepointsum sidste uge, trend, formationer og volumenudvikling.
Detaljer

 


Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.


Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.

Titlex

OK
+

Samtykke

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden, accepterer du dette. For yderligere detaljer klik her.

Vores brug af cookies

Når du bruger vores hjemmeside, gemmer vi en cookie på din enhed. Cookien bruges til at genkende din enhed, så dine indstillinger fungerer, når du bruger vores hjemmesider. De oplysninger, der opbevares, er fuldstændig anonymiserede. Cookies slettes automatisk efter en vis tid.

Nødvendige cookies

Investtech bruger cookies til at sikre grundlæggende funktioner som sidenavigation og sprogvalg. Uden sådanne cookies fungerer hjemmesiden ikke, som den skal. Du kan derfor ikke tage forbehold mod disse. Hvis du stadig ønsker at deaktivere sådanne cookies, kan du gøre det i dine browserindstillinger. I sektionen Cookies tilføj denne hjemmeside til listen over websteder, der ikke har tilladelse til at gemme cookies på din enhed.

Cookies fra Google

Vi bruger tjenester fra Google Analytics og Google AdWords. Disse registrerer cookies på din enhed, når du besøger vores hjemmeside. Google registrerer din IP-adresse for at føre statistik over brugeraktivitet på hjemmesiden. IP-adressen er anonymiseret, så vi ikke har mulighed for at knytte aktiviteterne til en bestemt person. Vi bruger disse statistikker til at kunne tilbyde mere interessant indhold på hjemmesiden og til konstant at forbedre os. Google AdWords indsamler data, så vores annoncering på andre hjemmesider giver bedre resultater. Vi kan ikke spore enkeltpersoners data.

Tillad cookies fra Google