Signaler fra lottoaktier: Forskningsresultater 2008-2023

Publiceret 30.10.2024
Af forsker Fredrik Dahl Bråten og forskningschef Geir Linløkken.

Aktier med store og hurtige kursudsving kan for mange investorer være fristende at købe. Men sådanne aktier kan også have stor faldhøjde og risiko. De mest volatile aktier, ofte kaldet lottoaktier, har historisk klaret sig langt dårligere end andre aktier ifølge Investtechs forskning. Statistisk set har det været gunstigt at holde sig væk fra sådanne aktier, eller eventuelt at shorte dem. Dette gælder især for lottoaktier, som har været teknisk negative, men også selv om de har været teknisk positive.

Afkast for 2008 - 2023

Grafen nedenfor viser den gennemsnitlige kursudvikling efter salgsignaler fra en negativ trend på Investtechs mellemlange kursgrafer for aktier med over 40 procent månedlige kursudsving. Dette er altså lottoaktier i faldende trend, brud ned fra faldende trend eller brud ned fra horisontal trend. Signalerne udløses på dag 0, og vi har fulgt udviklingen indtil 66 dage senere. Kun dage hvor børsen er åben, er medtaget, så 66 dage svarer til cirka tre måneder. Den tykke røde kurve viser, hvordan aktier med salgsignaler udviklede sig. Det skraverede område angiver standardafvigelsen for beregningerne. Den smalle sorte kurve viser, hvordan referenceindekset udviklede sig i samme periode, hvor vi målte udviklingen af aktier med salgsignaler. Der blev identificeret 4443 signaler i perioden. Dette giver et godt statistisk grundlag.

Figur 1: Norden samlet. Afkast for aktier med negativ trendudvikling (salgsignal), med over 40 procent kursudsving per måned, identificeret på Investtechs mellemlange kursgrafer. Tykk rød kurve er signalaktierne, sort er referenceindekset. Norden 2008–2023.

Tilsvarende viser grafen nedenfor afkast for købssignaler fra aktier med positiv trendudvikling samt over 40 procent månedlige kursudsving. Dette er lottoaktier i stigende trend, med brud op fra stigende trend eller brud op fra horisontal trend. Der blev identificeret 4927 signaler i perioden, hvilket giver et godt statistisk grundlag.

Figur 2: Norden samlet. Afkast for aktier med positiv trendudvikling (købssignal), med over 40 procent kursudsving om måneden, identificeret på Investtechs mellemlange kursgrafer. Tykk blå kurve er signalaktierne, tynd blå er referenceindekset. Norden 2008–2023.

Vi ser, at aktier i faldende trend (salgssignal) er faldet i den efterfølgende periode. Faldet har været ret jævnt gennem hele perioden på tre måneder, og det har været klart svagere end referenceindekset, som er steget i samme periode. Efter 66 dage er salgssignalerne i gennemsnit faldet 3,30 procent, mens referenceindekset i samme periode i gennemsnit er steget 4,20 procent. Dette giver et gennemsnitlig mindreafkast på 7,50 procentpoint efter 66 dage. Lottoaktierne med købssignaler klarede sig noget bedre og steg i gennemsnit 1,85 procent efter 66 dage. Referenceindekset steg derimod 4,48 procent i perioden, hvilket resulterede i et mindreafkast på 2,65 procentpoint.

Omregnet til annualiserede tal har aktierne med salgs- og købssignaler i gennemsnit givet henholdsvis 25,7 og 9,7 procentpoint mindreafkast i forhold til referenceindekset. Dette er baseret på 4443 købssignaler og 4927 salgssignaler i Norden i perioden 2008-2023.

Tabellen nedenfor viser annualiseret afkast baseret på 66-dages-tallene for de nordiske lande samt et vægtet gennemsnit for Norden.

%p står for procentpoint - altså differencen i procentvis afkast. Det årlige tal er beregnet ved at gentage 66-dages-tallene i et år med en antagelse af, at et gennemsnitsår har 252 børsdage.

Samme billede afspejles også i andre købs- og salgssignaler for aktier med ekstrem volatilitet.

Til eftertanke for analytikere

Blandt salgssignalerne på årlig basis ser vi blandt andet, at aktier med brud ned gennem støtte statistisk har givet et mindreafkast på 22,9 procentpoint, aktier med teknisk score under -50 har givet et mindreafkast på 24,8 procentpoint, og aktier med RSI21 under 40 har givet et mindreafkast på 22,9 procentpoint.
For købesignaler gav aktier med brud på modstand et annualiseret mindreafkast på 13,3 procentpoint, RSI21 over 60 gav et mindreafkast på 12,7 procentpoint, og teknisk score over 50 gav et mindreafkast på 14,4 procentpoint.

Opsummering

I perioden 2008-2023 har aktier med ekstrem volatilitet præsteret dårligt både efter købssignaler og især efter salgssignaler. I løbet af den 16-årige periode fandt vi et mindreafkast på 25,7 procentpoint efter salgssignalerne og 9,7 procentpoint efter købssignalerne, på årlig basis. Risikoen i selskaber med over 40 procents månedlige kursudsving er ekstrem. Da afkastet statistisk har været svagt, uanset tekniske signaler, anses det for et godt grundlag i teknisk og kvantitativt funderede investeringsstrategier at holde sig helt væk fra sådanne aktier.

Sådan bruger du dette

Det er meget nemt at holde sig væk fra aktier med ekstrem volatilitet. Disse er markeret med en advarselstrekant og teksten "Ekstrem volatilitet" på Investtechs sider. Se også oplysninger om aktiens volatilitet længere nede på aktiens analysesider. Hvis aktien svinger meget på månedlig basis, 40 procent eller mere, klassificeres den som en lottoaktie. Også vores artikel fra 2021 om de 20 og 10 procent mest volatile aktier viste, at meget volatile aktier statistisk set havde et svagere afkast over tid end mindre volatile aktier. Lottoaktierne er en undergruppe af de 10 procent mest volatile aktier.

For en oversigt over aktier med ekstrem volatilitet, se Investtechs aktieudvælgelsesværktøj.

Tillæg: Datagrundlag og metode

Datagrundlag
Alle børsnoterede aktier i Norge, Sverige, Danmark og Finland med en omsætning højere end 1,0 millioner NOK per dag eller tilsvarende i SEK, DKK eller EUR. For Norden som helhed har vi brugt de fire største nordiske lande, dvs. Sverige, Danmark, Norge og Finland, som datagrundlag.
Alle signaler identificeret i perioden 01.01.2021-31.12.2023 er med, inklusive aktier som senere er blevet afnoteret fra børsen, for eksempel efter opkøb eller konkurs. Afkastet beregnes fra dagen efter signaldatoen og 66 dage frem i tiden, frem til cirka 31.03.2024 for de sidst identificerede signaler.

Justering for udbytte og andre corporate actions
Alle børskurser er justeret for udbytte, splits og andre kapitalændringer, så kursudviklingen i størst muligt omfang afspejler den reelle kursudvikling for investorerne.

Hvordan signaler bliver identificeret
Investtechs algoritmer genererer analyser for alle børsnoterede aktier hver dag efter børsens lukketid. Algoritmerne identificerer automatisk trends, støtte og modstand, kursformationer, volumenmønstre og en række andre tekniske signaler og indikatorer. Signalerne identificeres helt automatisk på baggrund af disse.

Samplingfrekvens
Indikatorer som stigende trend og høj RSI kan opstå mange dage i træk. For at et nyt signal kan blive identificeret, skal der være gået mindst 14 børshandelsdage siden det forrige signal i samme retning.
En samplingfrekvens, der er kortere end måleperioden for afkastet, giver overlappende samplinger. Udover at forskellige aktier samvarierer med hinanden, betyder det, at man bør være forsigtig med robusthedsvurderinger baseret på standardafvigelser. Vi har alligevel tegnet standardafvigelser ind i graferne og foretaget en subjektiv vurdering af signifikansen i resultaterne i vores konklusioner.

Referencer til denne artikel

• • Investtech-forskning: Såkaldte lottoaktier har statistisk set givet dårligt afkast - pas på med lottoaktierne.
  • Signaler fra lottoaktier: Forskningsresultater 2008-2020
  • Signaler fra lottoaktier: Forskningsresultater 2021-2023

   

Den mest almindelige fejl småsparere begår; at sælge vinderaktier for tidligt

Publiceret d. 19. maj 2020

Når Investtech afholder analysekurser - eller er i dialog med småsparere på anden vis - hører vi ofte investorer sige, at småsparere ynder at sælge aktier, når disse er steget fem eller ti procent. Mange tænker, at aktien allerede er steget meget, og vil gerne sikre en gevinst. Og så hellere gå ind i aktier, der er faldet, da de tænker, at upsiden er større.

Fra forrige artikel, som du kan læse her, så vi, at det, at købe taberaktier, ifølge Investtech-forskning statistisk set har vist sig at være en dårlig strategi.

Nu vil vi se, at det ligeledes kan være en fejl at sælge vinderaktier tidligt. Og vi vil samtidig påstå, at det er den allermest almindelige fejl, småsparere begår. Investtech-forskning kan fremlægge overbevisende tal for, at aktier, der allerede er steget, og viser visse typer købssignaler, fortsat vil stige. Og ikke blot fortsætter de med at stige; de stiger mere end andre aktier.

Historisk set har det godt kunne betale sig at holde fast i vinderaktierne i langt tid. Den positive udvikling for selskaberne og optimistiske stemning hos investorerne varer ofte meget længere, end mange tror, og kurserne fortsætter med at stige over langt tid.

Vi skal herunder se på fem typer aktier, som man, ifølge Investtech-forskning, bør købe.

Stigende trend

En stigende trend indikerer, at bedriften befinder sig i en positiv udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er stigende. Da vil aktiekursen fortsætte med at stige. Statistik* på 45.958 tilfælde, hvor aktier på de nordiske aktiemarkeder lå i stigende trendkanaler på mellemlangt sigt, viser, at disse i gennemsnit steg med 7,5 procentpoint mere end referenceindeksene på årlig basis.

Ørsted ligger i en stigende trendkanal på mellemlangt sigt. Et videre opsving indikeres.

Overkøbt på RSI, stærkt positivt momentum

Aktier, der er steget meget på kort tid, anses for at være ‘overkøbte’. Forholdet måles ved at se på aktiens Relative Strength Index, RSI, og regnes af klassisk teknisk analyselitteratur for at være et salgssignal. Investtechs forskning viser imidlertid, at høj RSI indikerer, at aktien har stærkt positivt momentum, og at købsinteressen fortsat vil stige. Dermed vil det være en fejl at sælge disse aktier. Investtech-forskning* baseret på 36043 tilfælde, hvor RSI oversteg 70, viste en gennemsnitlig årlig stigningstakt i den efterfølgende periode på 9,0 procentpoint mere end andre aktier.

Bavarian Nordic har en RSI over 70 og viser derved et stærkt positivt momentum og bør derfor ifølge Investtech-forskning købes.

Købssignal fra rektangelformation

Købssignal fra rektangelformationer opstår, når investorer presser kursen op gennem tidligere toppunkter for at komme ind i aktien. Investtech-forskning* baseret på 4314 signaler viser, at kursen i den efterfølgende periode steg 9,8 procentpoint mere end andre aktier årligt.

Brdr.Hartmann har afgivet købssignal fra en rektangelformation og indikerer derved en videre stærk udvikling.

Brud på sidste modstand

Brud over det sidste modstandsniveau i et kursdiagram forekommer, når mange investorer køber, selvom aktien aldrig – eller ikke i meget langt tid – er blevet handlet til højere kurser. Samtidig er der få, der vil sælge, og kursen bryder derfor op. Aktier, der udløste et sådant brud, og samtidig lå langt over det sidste modstandsniveau i grafen, steg ifølge Investtech-forskning* 12,0 procentpoint mere end andre aktier på årlig basis.

ChemoMetec har brudt modstanden ved 9,00 kr. Det udløste et købssignal, kursen ligger langt over dette niveau, og Investtech anbefaler at købe aktien.

Insiderkøb

Når en person i selskabets bestyrelse eller ledelse køber aktier, er det et signal om, at vedkommende tror, aktiekursen vil stige. Det kan være, at insideren mener, markedet har straffet aktien for meget efter negativ omtale eller at positiv omtale ikke er værdsat nok. Det kan også være mere generelt, at fremtidsudsigterne for selskabet ser gode ud, og at insidere opfatter risikoen ved et køb for at være lav. Aktier med køb fra insidere er statistisk set* steget 7,1 procentpoint mere end referenceindeksene på årligt basis.

Pandora faldt drastisk, da frygten for Corona var på sit højeste i februar og marts. CEO og CFO købte på samme tid, og i sidste uge købte et bestyrelsesmedlem også aktier. Pandora er positiv på insiderhandler.

*Alle forskningsresultaterne gælder for de nordiske aktier tilsammen; Norge fra 1996, Sverige fra 2003, Danmark fra 2005 og Finland fra 2007. For alle landene gælder, at vi så på data frem til 31.12.2018. De årlige afkastningstal er beregnet med udgangspunkt i kursudviklingen de første tre måneder efter signalerne.

Forskningsresultater

Investtech-forskning: Stigende trend

+7.5%p

Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 7.5 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.

Disse forskningsresultater er baseret på 45958 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.

Læs mere

• Forskningsartikel: Aktier, som ligger i stigende trend, har givet merafkast i Norden
• Forskningsrapport: Aktier, som ligger i stigende trend, har givet merafkast i Norden
• Forskningsartikel: Trendsignaler endnu bedre end teorien foreslår
• Forskningsartikel: Aktier i stigende trend har givet et godt merafkast
• Forskningsartikel: Trendsignaler endnu bedre end teorien foreslår
• Forskningsraport: Stigende trender i aktiekurser - Afkastning som følge af, hvor højt i kanalen kursen ligger

Investtech-forskning: Højt positivt momentum og overkøbt

+9.0%p

Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 9.0 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.

Disse forskningsresultater er baseret på 36043 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.

Læs mere

• Forskningsartikel: RSI er en god momentumindikator
• Forskningsrapport: RSI - Relative Strength Index – signalstatistik på de nordiske markeder fra 1996 til 2018

Investtech-forskning: Købssignal fra rektangelformation

+9.8%p

Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 9.8 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.

Disse forskningsresultater er baseret på 4314 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.

Læs mere

• Forskningsrapport: Avkastning etter signaler fra rektangelformasjoner i aksjekurser - mellomlang sikt, Norden 1996-2018
• Forskningsartikel: Højt merafkast efter købssignaler fra rektangelformationer

Investtech-forskning: Kurs over støtte

+12.0%p

Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 12.0 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.

Disse forskningsresultater er baseret på 44463 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.

Læs mere

• Forskningsartikel: Støtte og modstand: Købssignal når aktien ligger over støtte og ikke har modstand
• Forskningsrapport: Avkastning for aksjer som ligger over støtte og mangler motstand og for aksjer som ligger under motstand og mangler støtte i kursdiagrammer, Norden 1996-2018

Investtech-forskning: Insiderkøb

+7.1%p

Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 7.1 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.

Disse forskningsresultater er baseret på 11322 signaler fra nordiske aktier i perioden 1999-2018.

Læs mere

• Forskningsartikel: Insiderkøb som indikator for den videre kursudvikling i aktien
• Forskningsrapport: Innsidehandler - signalstatistikk Oslo Børs og Stockhomsbørsen 1999 til 2018

Den næst mest almindelige fejl begået af småsparere; at købe taberaktier

Publiceret d. 13. maj 2020

Når børsnoterede selskaber oplever problemer, og kurserne raser, oplever mange småsparere stor upside og køber, mens erfarne forvaltere og større investorer ofte sælger ud. At købe taberaktier, så som fx Bang & Olufsen, er en af de mest almindelige fejl, småsparere begår. Se statistikken her og bliv klogere på, hvorfor vi også anbefaler at sælge Bioporto, Per Aarsleff og Zealand Pharma.

Forskning, Investtech har foretaget, viser overbevisende tal for, at aktier, der er faldet og har udløst salgssignaler, fortsætter med at gøre det svagt. Vores portefølje af hold dig væk fra-aktier for Oslo Børs, som vi har opdateret siden 2005, har vist et årligt gennemsnitsfald på 23,2 procent, mens Oslo Børs i samme periode i gennemsnit er steget 7,6 procent.

I marts faldt stort set alle aktierne på Stockholmsbørsen. Nogle aktier ligger fortsat i faldende trender, mens andre er brudt op, og flere ligger i stigende trender. Ifølge vores forskning er det helt afgørende, hvilke aktier man køber nu. Vi ser på fire typer aktier, man, ifølge Investtech-forskning, ikke bør købe.

Faldende trend

En faldende trend indikerer, at bedriften er inde i en negativ udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er aftagende. Da vil aktiekursen falde videre. Statistik* på 26.943 tilfælde, hvor aktier på de nordiske aktiemarkeder gik ind i faldende trendkanaler på mellemlangt sigt viser, at disse i gennemsnit udviklede sig 5,1 procentpoint svagere end referenceindeksene på årlig basis.

Bioporto ligger i en faldende trendkanal på mellemlangt sigt. Et videre fald indikeres.

Salgssignal fra rektangelformation

Salgssignal fra rektangelformationer opstår, når investorer presser kursen ned gennem tidligere bundpunkter for at komme ud af aktierne. Investtech-forskning* baseret på 3109 signaler viser, at kursen den efterfølgende periode underpræsterede med 4,9 procentpoint årligt.

Per Aarsleff Holding har afgivet salgssignal fra en stor rektangelformation og indikerer derved en videre svag udvikling.

Brud på sidste støtte

Brud under det sidste støtteniveau i et kursdiagram sker, når mange investorer sælger trods det, at aktien aldrig - eller ikke i meget langt tid - er blevet handlet til lavere kurser. Samtidig er der få købere til at tage imod, og kursen bryder ned. Aktier, som udløste et sådant brud og lå langt under det sidste støtteniveau i grafen, klarede sig ifølge Investtech-forskning* 7,6 procentpoint svagere end andre aktier på årlig basis.

Bang & Olufsen har udviklet sig negativt længe og er nu også brudt ned gennem den sidste støtte i kursdiagrammet ved 21 kr. Investtech anbefaler at sælge aktien.

Insidesalg

Når en person i et selskabs bestyrelse eller ledelse sælger aktier, kan det være et signal om, at vedkommende er bange for, at aktiekursen vil falde. Det kan være, at insideren mener, at aktien er steget for meget i forhold til udvikling og potentiale i selskabet, eller at markedet ikke har taget godt nok imod øget risiko eller negative nyheder. Aktier med salg fra insidere har statistisk set* udviklet sig 3,0 procentpoint svagere end referenceindeksene på årlig basis.

Zealand Pharma er steget med over 50 procent, siden aktien bundede ud i marts. EVP Adam Steensberg har i løbet af opsvingsperioden solgt ud for cirka 13 millioner kroner á tre omgange, og Zealand er negativ på insiderhandler.

*Alle forskningsresultaterne gælder for nordiske aktier indsamlet i Danmark fra 2005, Sverige fra 2003, Norge fra 1996 og Finland fra 2007. For alle landene gælder, at vi så på data frem til 31.12.2018. Årlige afkastningstal er beregnet baseret på kursudvikling de første tre måneder efter signalerne.

Forskningsresultater

Investtech-forskning: Faldende trend

-5.1%p

Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 5.1 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.

Disse forskningsresultater er baseret på 26943 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.

Læs mere

• Forskningsartikel: Investtech-forskning: Mindre afkast fra aktier i faldende trend
• Forskningsrapport: Investtech-forskning: Stigende og fallende trender

Investtech-forskning: Salgssignal fra rektangelformation

-4.9%p

Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 4.9 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.

Disse forskningsresultater er baseret på 3109 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.

Læs mere

• Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning etter signaler fra rektangelformasjoner i aksjekurser - mellomlang sikt, Norden 1996-2018
• Forskningsartikel: Gode salgssignaler fra rektangelformationer

Investtech-forskning: Kurs under modstand

-7.6%p

Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 7.6 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.

Disse forskningsresultater er baseret på 19586 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.

Læs mere

• Forskningsartikel:Gode salgssignaler fra aktier, der ligger under modstand og mangler støtte
• Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning for aksjer som ligger over støtte og mangler motstand og for aksjer som ligger under motstand og mangler støtte i kursdiagrammer, Norden 1996-2018

Investtech-forskning: Insidersalg

-3.0%p

Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 3.0 procentpoint (%p) lavere end referenceindekset.

Disse forskningsresultater er baseret på 6944 signaler fra nordiske aktier i perioden 1999-2018.

Læs mere

• Forskningsartikel: Insidersalg som indikator for den videre kursudvikling i aktien
• Forskningsrapport: Innsidehandler - signalstatistikk Oslo Børs og Stockhomsbørsen 1999 til 2018

De vigtigste købs- og salgssignaler - hvor godt holder de stik?

Publiceret 29.09.2023

Baseret på næsten 200.000 signaler i aktier på de nordiske børser i perioden 2008-2020 har vi undersøgt i hvilken grad centrale signaler inden for teknisk analyse holder stik. Denne artikel giver en oversigt over vores vigtigste forskningsresultater. Hovedkonklusionen er, at aktier i høj grad er steget efter købssignaler og faldet efter salgssignaler, som teorien siger.

Investtechs systemer bygger på forskning tilbage til 1994. Flere af vores projekter støttes af Norges forskningsråd. Forskningen bygger blandt andet på principper inden for matematisk mønsteranerkendelse, statistisk optimering og adfærdsbaseret finans. Vi anvender algoritmer til at identificere købs- og salgssignaler helt automatisk. Der er fire hovedgrupper af signaler inden for teknisk analyse. Derudover undersøger vi afkastet efter insiderhandelssignaler.

1. Aktier i stigende trend (køb) og aktier i faldende trend (sælg)
Trends er en af de mest afgørende indikatorer inden for teknisk analyse. Ifølge teknisk analyse-teori skal aktier i stigende trends fortsætte med at stige, og aktier i faldende trends skal fortsætte med at falde. Forskning udført af Investtech viser, at dette er korrekt.

2. Kurs langt over seneste modstandsniveau (køb) og langt under seneste støtteniveau (sælg)
Støtte og modstand kan bruges til at finde gode købs- og salgsniveauer. Når kursen bryder igennem et modstandsniveau, udløses et købssignal. Når den bryder igennem et støtteniveau, udløses et salgssignal. Kursen kan så stige med flere procenter på kort tid.

3. RSI over 70 (købssignal) versus RSI under 30 (salgssignal)
Momentum har vist sig at være en stærk indikator for den kommende kursudvikling.

4. Rektangelformationer
En rektangelformation indikerer en konsolidering på markedet. Jo længere formationen udvikler sig, jo større pres bygger der sig op blandt investorerne. Når formationen brydes, følges det ofte af en kraftig kursbevægelse i samme retning.

5. Insiderkøb (købssignal) og insidersalg (salgssignal)
Analyse af insiderhandler er Investtechs alternativ til fundamental analyse. Når en person i selskabets bestyrelse eller ledelse køber aktier, er det et signal om, at vedkommende mener, at aktien er billig. Insidersalg betragtes som et signal om, at aktien er dyr eller at risikoen er høj.

Her følger forskningsresultaterne for hver af de fem signaltyper, men først en kort forklaring på, hvordan resultaterne skal forstås.

Sådan tolker du tabellerne og graferne

Når systemerne registrerer et nyt teknisk signal, sætter vi dag nummer 0 som dagen, hvor signalet blev udløst. Det er helt til venstre i graferne nedenfor. Vi har derefter fulgt, hvordan disse aktier har udviklet sig i de efterfølgende 66 børsdage, svarende til tre måneder.

Grafen viser relative tal i forhold til referenceindeksen. Hvis en aktie på Oslo Børs for eksempel steg med 5,0 procent på tre måneder, mens referenceindeksen steg med 3,5 procent, så er den relative afkastning +1,5 procentpoint.

Den blå kurve repræsenterer købssignalerne. Hvis den stiger, betyder det, at aktierne med købssignaler steg mere end børsen i samme periode.
Den røde kurve repræsenterer salgssignalerne. Hvis den falder, betyder det, at aktien med salgssignal præsterede dårligere end børsen i samme periode.

De skraverede områder er en skønnet usikkerhed. Jo smalere de er, jo mindre usikkerhed er der i grafen.

Når den blå kurve stiger, og den røde falder, samtidig med at de skraverede områder er smalle, har vi stærke signaler. Da har det været fordelagtigt at købe aktierne med købssignaler og sælge dem med salgssignaler.

For stigende trend viser grafen en relativ stigning på 1,5 procentpoint, se den blå kurve nedenfor. Det er altså over 66 dage, svarende til en fjerdedel af et år. Gentaget fire gange på et år, og med renters rente effekt, giver det en overavkastning på 6,5 procentpoint årligt, se tabellen.
Men det er altså relativt til referenceindeksen, som steg med 9,7 procent årligt, således at den årlige afkastning for aktier i stigende tendens i gennemsnit har været 16,3 procent om året.

Så kan man lege lidt med det og for eksempel gentage det i ti år. Det giver en afkastning på 352 procent for aktier med stigende trends, 152 procent for referenceindekserne og 40 procent for aktier med faldende trends.

1. Aktier i stigende trend (køb) og aktier i faldende trend (sælg)

Samlet: 35097 købssignaler, 23289 salgssignaler i perioden 2008-2020:

Figur: Norden samlet, mellemlang sigt, relativ udvikling i forhold til referenceindekserne i samme periode.

• Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).
• Se også forskningsartiklen her for resultaterne for perioden 2020-2022.

2. Kurs langt over seneste modstandsniveau (køb) og langt under seneste støtteniveau (sælg)

Samlet: 32531 købssignaler, 17487 salgssignaler i perioden 2008-2020:

Figur: Norden samlet, mellemlang sigt, relativ udvikling i forhold til referenceindekserne i samme periode.

• Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).

3. RSI over 70 (købssignal) versus RSI under 30 (salgssignal)

Samlet: 35864 købssignaler, 24920 salgssignaler i perioden 2008-2020:

Figur: Figur: Norden samlet, relativ udvikling i forhold til referenceindekserne i samme periode.

• Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).

4. Rektangelformationer

Samlet: 3368 købssignaler, 2677 salgssignaler i perioden 2008-2020:

Figur: Norden samlet, mellemlang sigt, relativ udvikling i forhold til referenceindekserne i samme periode.

• Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).

5. Insiderkøb (købssignal) og insidersalg (salgssignal)

Samlet: 9837 købssignaler, 5158 salgssignaler i perioden 2008-2020:

Figur: Norden samlet, relativ udvikling i forhold til referenceindekserne i samme periode.

• Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).
  

Investtech-forskning: Kurschok i nordiske aktier kan bruges som købs- og salgssignaler

Af forskningschef Geir Linløkken og forskningsassistent Fredrik Dahl Bråten, Investtech, publiceret 5. oktober 2022.

Abstract: Kurschok defineres som når en aktie stiger eller falder unormalt meget. International forskning på kurschok indikerer, at sådanne aktier statistisk efterfølges af negative afkast, uanset om kurschokkene er op eller ned. Vi har undersøgt effekten i de nordiske markeder. Baseret på tidligere Investtech-forskning antog vi, at det negative afkast ikke primært kan forklares med kurschokkene, men derimod med aktiernes høje volatilitet. Ved at udelade de allermest volatile aktier fra datasættet, fandt vi ud af, at aktier med positive kurschok i gennemsnit fortsatte med at stige, mens aktier med negative kurschok fortsatte med at falde. For aktier med normal volatilitet og positive kurschok, går resultaterne altså i modsat retning af, hvad international forskning indikerede.

Absolutte kurschok

International forskning har i høj grad set på absolutte kurschok, altså den procentvise ændring i lukkekursen fra en dag til den næste. Især blev der fundet lavere afkast den efterfølgende måned på henholdsvis 6 og 13 procentpoint efter store positive og negative kurschok.

Vores data fra de nordiske børser i perioden 2008 til 2020 viste, at både positive og negative absolutte kurschok statistisk set blev efterfulgt af et antaget signifikant mindre afkast i forhold til benchmark-indeksene. De stærkeste effekter så vi for de største kurschok, svarende til en prisstigning på mindst 27 procent, eller kursfald på mindst 19 procent fra den ene dag til den anden. Sådanne store chok indtraf cirka en gang hvert andet eller tredje år pr. aktie. Det lavere afkast i den efterfølgende måned var så 6,3 og 1,8 procentpoint for henholdsvis positive og negative kurschok.

De største absolutte kurschok plejer at komme fra aktier med høj volatilitet. Disse er derfor overrepræsenteret blandt købs- og salgssignalerne fra absolutte kurschok. Med udgangspunkt i vores tidligere forskning vedrørende merafkast efter købs- og salgssignaler fra aktier med høj volatilitet, var det derfor naturligt at undersøge om det reducerede afkast efter selv positive absolutte kurschok hænger sammen med en eventuel høj volatilitet i aktien, frem for selve kurschokket.

Volatilitetsnormaliserede kurschok

Visse højrisikoaktier kan svinge 5-10 procent på ganske normale dage, mens lavrisikoaktier knap svinger én procent. Vi mener således, at den procentvise kursændring alene ikke er nok til at blive brugt som en kvalifikation for et kurschok. Vi beregnede volatilitetsnormaliserede kurschok som den procentvise ændring i slutkursen, justeret for aktiens volatilitet de foregående 22 dage. Målevariablen bliver således prisændring divideret med volatilitet. De 1,5 % største kurschok betegnes som købs- og salgssignaler. Dette svarer til en ændring på cirka fem volatilitetsnormaliserede kursændringers standardafvigelser, så der blev givet et signal, når aktien på én enkelt dag ændrede sig mere end fem gange den daglige standardafvigelse.

Vi valgte også at udelade aktier med høj volatilitet fra datasættet, for i videst muligt omfang at udelukke den lavere afkasteffekt fra aktier med høj volatilitet. Konkret er aktier med månedlig volatilitet på 30 procent eller mere udeladt fra datasættet.

Resultater for købssignaler fra volatilitetsnormaliserede kurschok

Figur 1: Norden samlet. Afkast efter købssignal fra volatilitetsnormaliseret kurschok. Tyk blå kurve er signalaktierne, tynd sort er benchmarkindekset. Norden 2008-2020.

%p står for procentpoint, altså difference i procentvis afkast. Annualiserede tal er beregnet ved at gentage 66-dages-tallene for ét år, forudsat at et gennemsnitsår har 252 handelsdage.

Vi ser, at aktier med positive volatilitetsnormaliserede kurschok i gennemsnit fortsatte med at klare sig godt i den efterfølgende periode. Efter tre måneder havde aktierne med købssignal steget 3,9 procent i gennemsnit, hvad der svarer til et merafkast på 1,7 procentpoint i forhold til benchmarkindekset. Måleværdierne indikerer høj statistisk signifikans.

Alle fire nordiske markeder viste god opgang og merafkast for signalaktierne. Der er forskelle i de konkrete afkaststal, men resultaterne vurderes samlet som værende konsistente. Statistisk vurderes købssignaler fra volatilitetsnormaliserede kurschok at give gode signaler, der kan danne grundlag for investeringsbeslutninger i enkeltaktier.

Resultater for salgssignaler fra volatilitetsnormaliserede kurschok

Figur 2: Norden samlet. Afkast efter salgssignal fra volatilitetsnormaliseret kurschok. Tyk rød kurve er signalaktierne, tynd sort er benchmarkindekset. Norden 2008-2020.

For Norden som helhed ser vi, at aktier med salgssignal i gennemsnit er steget i tiden efter signalerne. Stigningen har dog været meget mindre, end det benchmarkindekset er steget i samme periode, og mindreafkastet er steget nogenlunde jævnt over de tre måneder, vi så på.

Efter tre måneder var aktierne med salgssignal steget med 0,9 procent i gennemsnit, svarende til et mindreafkast på 2,3 procentpoint i forhold til benchmarkindekset. Annualiseret mindreafkast var 8,6 procentpoint. Måleværdierne indikerer høj statistisk signifikans.

Salgssignaler ved negative volatilitetsnormaliserede kurschok anses for at kunne være et godt input til en teknisk baseret handelsstrategi for at identificere aktier, man bør sælge og holde sig væk fra.

Sammenfatning og konklusion

Aktier, der på enkelte dage bevæger sig unaturligt meget, siges at udløse kurschok. I kølvandet på absolutte kurschok fandt både vi og tidligere forskning, at aktier med både positive og negative kurschok underperformede i forhold til benchmarkindekset.

Da vi normaliserede kurschokkene for aktiens volatilitet, og samtidig udelod de meget volatile aktier, fandt vi ud af, at aktier med positive kurschok blev efterfulgt af et antaget statistisk signifikant merafkast. Aktier med negative kurschok blev efterfulgt af et antaget statistisk signifikant mindreafkast.

Resultaterne indikerer, at aktier med volatilitetsnormaliserede kurschok, større end cirka fem gange daglige normalændringer, statistisk vil give merafkast i retning af chokket fremadrettet.

Robusthedsmålinger indikerer, at det vil være statistisk fordelagtigt at sælge aktier med negative kurschok, og samtidig gavnligt at købe aktier med positive kurschok, udover altid at holde sig væk fra de mest volatile aktier.

Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).

Referencer

• Fredrik Dahl Bråten, Geir Linløkken. 2022. “Investtech-forskning: Prissjokk - signalstatistikk nordiske markeder 2008-2020.” Investtech.
• Lalwani, Vaibhav, Udayan Sharma, and Madhumita Chakraborty. 2019. “Investor reaction to extreme price shocks in stock markets: A cross country examination.” IIMB Management Review 31 (3): 258-267.
• Lu, Hai, Kevin Q. Wang, and Xiaolu Wang. “Price Shocks, News Disclosures, and Asymmetric Drifts.” The Accounting Review 89, no. 5 (2014): 1805–34.
• Linløkken, Geir. 2021. “Investtech-forskning: Sterkest signaler i lavlikvide aksjer.” Investtech, (August).

Investtech-forskning: De stærkeste signaler kommer i lavlikvide aktier

Publiceret 13.06.2024

Grundlag og målsætning

Fra tidligere forskning har Investtech indikationer på, at tekniske signaler slår bedre til i småselskaber end i storselskaber. Vi har nu lavet en opsummering baseret på det store datagrundlag og forskningsarbejde, vi gjorde vinteren og foråret 2021. Samlet set kiggede vi på data fra alle børsnoterede selskaber i Norge, Sverige, Danmark og Finland for årene 2008-2020. Vi studerede signaltyperne Trender, Støtte og modstand, Kursformationer, Volumenbalance, Momentum og Insiderhandler.

Se litteraturlisten for forskningsrapporter om de forskellige enkeltsignaler.

Vi valgte at se på de antageligt vigtigste og største undertyper af signaler fra hver af de ovenstående kategorier, henholdsvis Indenfor stigende/faldende trend, Brud op gennem modstand/ned gennem støtte, Rektangler og hoved-og-skuldre-formationer, Høj/lav volumenbalance, Højt/lavt RSI-momentum, og Insiderkøb/salg.

Samlet udgjorde dette 254548 signaler, fordelt på 150380 købssignaler og 104168 salgssignaler. Vi definerede småselskaber og storselskaber til at være aktier med gennemsnitlig daglig omsætning på henholdsvis mellem 0,5 og 5 millioner kroner, og over 5 millioner kroner.

Signalerne var dermed fordelt omtrent ligeligt mellem storselskaber og småselskaber, med samlet 128089 signaler fra småselskaber og 126459 signaler fra storselskaber.

Vi ønskede at se, om der var systematiske forskelle mellem grupperne.

Eksempel købssignal: Indenfor stigende trendkanal

Graferne nedenfor viser gennemsnitlig kursudvikling efter købssignal, hvor aktien lå indenfor en stigende trendkanal. Signalerne udløses på dag 0, og vi har set på udviklingen frem til dag 66. Kun dage, hvor børsen er åben, indgår, således at 66 dage svarer til cirka tre måneder. Den tykke blå kurve viser, hvordan aktier med købssignaler udviklede sig. Det skraverede område angiver standardafvigelsen for beregningerne. Den smalle blå kurve viser, hvordan referenceindekset udviklede sig i samme periode, som vi målte udviklingen for aktierne med købssignaler.

Der vises to grafer, henholdsvis for de lavlikvide og højlikvide selskaber, benævnt henholdsvis Småselskaber og Storselskaber. Graferne gælder de nordiske markeder samlet. Klik på figurerne for at se større versioner.

Figur 1a: Småselskaber.

Figur 1b: Storselskaber.

Eksempel salgssignal: Indenfor faldende trendkanal

Figur 2a: Småselskaber.

Figur 2b: Storselskaber.

Resultater og anbefaling

Eksemplerne ovenfor viser resultater for stigende og faldende trender, som tilsammen udgør rundt en fjerdedel af det samlede datasæt. Vi ser, at både købssignaler og salgssignaler har slået bedre til for småselskaber end for storselskaber, og at resultaterne er ret konsekvente over de fire markeder.

Det samme gælder i store træk for de andre signaltyper. Årlige tal for alle signalerne vi kiggede på, viser samlet, at småselskaber med købssignaler blev efterfulgt af en årlig merafkastning på 6,6 procentpoint, mens storselskaber med købssignaler blev efterfulgt af 2,9 procentpoint merafkastning.

Flere forhold kan forklare en sådan effekt:

*For det første er småselskaber mindre analyseret end storselskaber og får mindre opmærksomhed i pressen. Det kan dermed tage længere tid, før selskabsspecifikke forhold eller brancheforhold bliver kendt hos investorerne, og informationen kan blive kendt på forskellige tidspunkter. Når nogen begynder at handle på informationen, vil det ofte udløse tekniske signaler, og når andre senere følger efter, vil aktierne fortsætte i samme retning.

*Det andet forhold er, at småselskaber er lavlikvide på børsen. I vores gruppe har vi inkluderet aktier med en daglig gennemsnitsomsætning på mellem en halv og fem millioner kroner. Hvis en stor investor eller en stor aktiefond ønsker at købe sig op i et lille selskab, vil det ofte kræve mange dage at gennemføre handlen. Også da kan et tidligt teknisk signal være starten på en videre købs- eller salgsinteresse i samme retning. Skal en stor investor ind med for eksempel 10 millioner i en aktie, som dagligt handles for 2 millioner i snit, kan det sagtens tage flere uger at gennemføre transaktionen.

*En sidste forklaring kan være, at nyheder og ændrede markedsforhold ofte vil have en større relativ effekt i småselskaber end i storselskaber. Det kan føre til større kursbevægelser for småselskaber.

Uanset forklaring synes forskellene at være statistisk signifikante: Signalerne har virket bedre for småselskaber end for storselskaber. Ved konsekvent at fokusere på småselskaber og signaler i dem, indikerer resultaterne, at man bør have gode muligheder for at få bedre afkast end børsen som helhed, men også end for storselskaber med tilsvarende købssignaler.

Bemærk, at signalerne for storselskaber overvejende også viser merafkast mod børsen, og salgssignaler viser negativt merafkast. Også her vil systematisk brug af teknisk analyse kunne give gode resultater og merafkast mod børsen.

I statistikken har vi brugt data fra 2008-2020 og en likviditetsgrænse på fem millioner kroner. Likviditeten på børsen er steget i perioden, og det kan være, at mange af aktierne, som tidligere var i gruppen småselskaber, nu falder under storselskaber. Vi mener uanset, at dette ikke er nogen fast grænse, men at det i stedet er en glidende overgang mellem små og store. Vi satte grænsen for at undersøge, om der er forskelle mellem store og små selskaber. Enkle tests indikerer, at der er statistisk gode resultater også for de mellemstore selskaber, og at det først og fremmest er de allerstørste selskaber, typ OBX- og OMX-, C20-selskaberne, som trækker resultaterne ned for storselskaberne.

Litteratur

• Geir Linløkken et co. Volumbalanse - signalstatistikk nordiske markeder 2019 og 2020, Investtech 2021.
• Geir Linløkken et co. Innsidehandel - signalstatistikk Skandinavia 2008 til 2020, Investtech 2021.
• Geir Linløkken. Kursformationer - oversigtsartikel, Investtech 2020.
• Geir Linløkken, Asbjørn Taugbøl, Fredrik Tyvand. Støtte og motstand - signalstatistikk Norden 2019 og 2020, Investtech 2021.
• Geir Linløkken, Asbjørn Taugbøl, Fredrik Tyvand. Innsidehandler - signalstatistikk Norge, Sverige og Danmark 2019 og 2020, Investtech 2021.
• Geir Linløkken. Volumenbalance er en nyttig indikator ved investeringsbeslutninger, Investtech 2020.
• Geir Linløkken, Asbjørn Taugbøl, Fredrik Tyvand. Støtte og modstand - oversigtsartikel, Investtech 2019.
• Asbjørn Taugbøl. Aktier, som ligger i stigende trend, har givet merafkast i Norden, Investtech 2019.
• Asbjørn Taugbøl. Trendsignaler endnu bedre end teorien foreslår, Investtech 2019.
• Geir Linløkken. Insiderkøb som indikator for den videre kursudvikling i aktien, Investtech 2019.
• Geir Linløkken. RSI er en god momentumindikator, Investtech 2019.
• Geir Linløkken. Avkastning etter signaler fra rektangelformasjoner i aksjekurser - mellomlang sikt, Norden 1996-2018, Investtech 2019.
• Geir Linløkken og Steffen Frölich. Teknisk AktieAnalyse - for lavere risiko og øget afkast. Investtech.com, 2001.
• John J. Murphy. Technical Analysis of the Financial Markets. New York Institute of Finance, 1999.

Keywords: Buy signal,Helsingfors,Kjøpssignal,København,Momentum,Oslo,Salgssignal,Sell signal,statistics,statistikk,Stockholm.

Investtech-forskning: Investtech-indekserne - resultater 2023-2024

Publiceret 11.04.2024

Af analytiker Fredrik Dahl Bråten og forskningssjef Geir Linløkken.

Abstract:
Investtech lancerede Investtech-indekserne i april sidste år. Her følger vi sidste års forskningsartikel for indeksene op med friske tal for perioden 2023-2024. Vi ser på, hvordan blandt andet trendstatus, insiderhandler og likviditet har påvirket afkastet det seneste år. Hovedkonklusionen er, at stigende trend, positiv teknisk score og insiderkøb har været forbundet med merafkast i den efterfølgende periode. Højvolatilitetsaktier har, som tidligere, præsteret betydeligt dårligere end mindre volatile aktier. Udviklingen for lavlikvide aktier har ligesom det foregående år givet betydeligt mindre afkast i forhold til mere likvide aktier.

Investtech-indekser

Siden april 2022 har Investtech opdateret en række ligevægtede indekser for aktier med forskellige tekniske og kvantitative egenskaber. Tanken er, at indekserne på en god måde viser, hvilket afkast man ville have opnået ved at følge kvantitative strategier mekanisk i aktiehandlen. Indekserne kan også vise, hvilke faktorer der driver markedet på kort sigt, og hvad der har givet god "pay off" nu.

Indeksernes medlemmer opdateres fuldstændigt automatisk med bestemte intervaller. Afkast beregnes automatisk hver handelsdag.

I modsætning til mange markedsindekser er Investtech-indekserne ligevægtede. Det betyder, at alle aktierne i udgangspunktet har samme vægt, uanset om det er et meget stort eller ret lille selskab. Indekserne kan være gode referenceindekser for investorer, der følger analyserne fra Investtech og fordeler deres penge på omtrent lige store poster i deres porteføljer.

Læs mere om Investtech-indekserne her!

Den 25. maj 2023 offentliggjorde Investtech resultater for alle Investtech-indekser på nordisk niveau med fokus på perioden 2022 -2023, samt 2013-2023. Her følger vi op med indeksets resultater for 2023-2024 og tiårsperioden 2014-2024. Grafer og tabeller er blevet opdateret pr. 5. april 2024.

Investtech-indekser for de nordiske markeder

Bemærk, at grafen for det seneste år nøjagtigt gælder det seneste kalenderår, mens tabellens værdi for det seneste år gælder for de seneste 252 dage, hvilket ikke helt svarer til et kalenderår. Derfor kan der være en lille forskel mellem grafen og tabellen.

Det ligevægtede nordiske samleindeks vil fungere som referenceindeks for alle de andre indekser. Det består pr. 5. april 2024 af de 835 nordiske aktier med daglig gennemsnitlig omsætning på over en halv million kroner. Indeksets medlemmer opdateres kvartalsvis. Hver aktie tildeles en lige vægt i begyndelsen, og afkast beregnes dagligt.

For det seneste år ser vi, ligesom sidste år, at Danmark udviklede sig bedst med en stigning på 11,6 procent. Norge fulgte kort efter med en fremgang på 8,5 pct. Sverige og Finland klarede sig svagere og faldt henholdsvis 1,1 og 2,6 pct. Norden som helhed steg 5,1 pct., hvilket er markant bedre end sidste års tilbagegang på 4,6 pct.

Investtech-indekser for trend

Medlemmerne i trendindekserne opdateres månedligt. Indeksets udvikling for en måned bestemmes af, hvordan aktier med forskellige trendstatusser ved udgangen af den foregående måned udvikler sig.

Det seneste år er aktier i stigende trender steget med 12,8 procent. Det er 7,7 procentpoint bedre end referenceindeksen Nordic Equally weighted. Aktier i faldende trender har haft en dårlig udvikling med et fald på 1,5 procent, hvilket svarer til 3,6 procentpoint svagere end referenceindeksen.

Aktier i horisontale trender har overrasket positivt i år og givet et merafkast på omkring 10 procent over det tiårige gennemsnit.

Forskellen det seneste år mellem aktier i stigende trender og i faldende trender er hele 14,3 procentpoint, lidt ned fra det foregående års forskel på 18,7 procentpoint. Det er lidt under gennemsnittet for de seneste ti år, som er 21,0 procentpoint.

Tallene viser, at trendsignaler har fungeret godt det seneste år.

Investtech-indekser for teknisk score

Det seneste år har aktier med høj teknisk score klart klaret sig bedre end aktier med neutral eller lav teknisk score. Aktier med købs- eller svag købsanbefaling fra Investtechs algoritmer har altså udviklet sig bedre end aktier med neutral eller negativ anbefaling. Forskellen ned til indekserne for de neutrale og negative aktier er 9 til 12 procentpoint. Det er en stor forskel, men lidt mindre end for den seneste tiårsperiode, hvor den var 15-17 procentpoint.

Tallene viser, at teknisk score-anbefalingerne har fungeret godt det seneste år, men lidt mindre godt end for den seneste tiårsperiode.

Investtech-indekser for insiderhandler

Der er mange flere insiderkøb end insidersalg på markedet, og indekset med insiderkøb har per 5. april 261 medlemmer, mens indekset med insidersalg har 94 medlemmer.

I løbet af det seneste år er indekset med aktier med høj insiderscore steget med 14,4 procent. Det er langt over det foregående års stigning på 2,4 procent og tættere på gennemsnittet for det sidste årti på 13,7 procent. Indekset med insidersalg steg markant mindre, og steg 2,2 procent. Forskellen på 12,2 procentpoint er større end de 4,8 procentpoint, den har været de seneste ti år.

Grafen viser, at insiderkøb har været en god indikator det seneste år.

Investtech-indekser for volatilitet

Volatilitet er en egenskab ved aktier, der er forholdsvis konstant over tid. Hvis en aktie har svinget meget i en periode, er der stor sandsynlighed for, at den også vil svinge meget i den næste periode.

Der er ingen store overraskelser her. Som tidligere år har gruppen af de mest volatile aktier præsteret markant dårligere. Denne femtedel af aktierne er nede med 14 procent. Dette er langt svagere end de mindre volatile indekser. Sammenligner vi årets resultater med resultaterne fra de seneste ti år, ser vi, at de mindre volatile aktier er steget mere end normalt, og de volatile aktier er faldet mere end normalt. Selskaberne med moderat volatilitet har overrasket positivt det seneste år med et merafkast på omkring 7 procentpoint over det tiårige gennemsnit.

På tiårsgrafen kommer effekterne ligeledes tydeligt frem: De mest volatile aktier har klaret sig meget dårligere end de andre grupper. Her ser vi dog, at gruppen af de næstmest volatile aktier også har underpræsteret.

Grafen viser, at de mest volatile aktier har underpræsteret det seneste år. Det kan være fristende at købe sådanne aktier, der ofte har haft store fald tidligere, og hvor opadpotentialet kan være højt, men indekserne antyder, at det er en farlig strategi. Baseret på den langsigtede graf anses det som en korrekt strategi for langsigtede investorer at holde sig helt væk fra de mest volatile aktier.

Investtech-indekser for likviditet

Det seneste år er det ligevægtede Investtech-indeks for Nordens største selskaber oppe med omkring 12 procent (sort kurve i grafen). Indekset for de næststørste selskaber (mørkeblå kurve) er oppe med omkring 16 procent, mens de to grupper over småselskaber (lyseblå kurver), som handles for mellem cirka en halv og tre millioner kroner om dagen, kun er oppe rundt 3 procent.

Smallcap-selskaberne har altså udviklet sig markant svagere end bigcap-selskaberne de seneste 12 måneder. Ser vi på lang sigt, de seneste ti år, ser vi, at indekserne har fulgt hinanden godt og at der er små forskelle mellem grupperne.

Selvom smallcap-selskaberne ligesom det foregående år har underpræsteret i forhold til storselskaberne i den seneste periode, skal vi være forsigtige med at tro, at dette er en vedvarende ændring på markedet. Snarere har vi tro på, at den langsigtede statistik stadig gælder, og at smallcap-selskaberne igen vil udvikle sig i tråd med markedet.

Grupperne med små virksomheder klarede sig langt bedre i år end det foregående år, hvor indeksene faldt med 12 og 18 procent. Det kan være et tegn på, at small cap kan gøre det bedre i fremtiden, og i sidste ende hamle op med de store virksomheder, hvis man lægger tiårstallene til grund.

Opsummering

Trender har fortsat med at være en god indikator for, om aktier skal stige eller falde. Det har, ligesom teorien og tidligere statistik har vist, været korrekt at købe aktier i stigende trender og sælge aktier i faldende trender.

Aktier med høj teknisk score, altså algoritmisk købsanbefaling, har det seneste år klart klaret sig bedre end dem med neutral eller negativ anbefaling.

Også insiderhandler har været en god indikator, med positiv afkastning det seneste år for aktier med insiderkøb, mens aktier med insidersalg eller uden insiderhandler har udviklet sig negativt.

Meget høj volatilitet, som tidligere har været stærkt forbundet med lavere afkast, har fortsat indikeret en svag udvikling. Den mest volatile femtedel af de nordiske aktier har underpræsteret med omkring 30-35 procentpoint sammenlignet med de fire andre grupper det seneste år.

Småselskaberne har klaret sig meget dårligere end storselskaberne det seneste år. På lang sigt er der dog intet, der tyder på, at sådanne aktier vil fortsætte med at underpræstere.

Konklusjon

Som i det foregående års analyse, konkluderer vi, at indekserne hovedsageligt har fulgt udviklingsmønstret fra tidligere år, og at Investtechs analyser kan give gode input til, hvilke aktier der bør købes, sælges og undgås.

Investtech-indekserne og de statistiske forhold, der fremgår gennem dem, bekræfter vores strategi, der ligger til grund for Investtechs analyser: Køb aktier, der er teknisk positive, befinder sig i stigende trender og/eller er positive på insiderhandler. Sælg tilsvarende negative aktier. Undgå helt at investere i de mest volatile aktier.

Smallcap-aktier har underpræsteret i den seneste periode, mens de på lang sigt har klaret sig i tråd med større selskaber. Ud fra signalstatistikken i vores store forskningsprojekt fra 2021 så vi, at smallcap-aktier gav stærkere tekniske signaler end storselskaberne, og at der potentielt kunne opnås større afkast her. Vi anser det stadig som gunstigt at overvægte porteføljen mod smallcap, selvom man i visse perioder må acceptere store afvigelser fra referenceindekserne. Læs mere om signaler i smallcap vs. bigcap her.

Historiske resultater er ingen garanti for tilsvarende fremtidige resultater. Markederne kan ændre sig, og andre forhold kan komme til at gælde. Statistikken og opsummeringen for Investtech-indekserne det seneste år anses dog for at bekræfte resultaterne fra tidligere og understøtte, at disse effekter er vedvarende på markedet. Forskningsresultaterne og statistikken vil fortsat spille en central rolle i Investtechs subjektive anbefalinger i morgenrapporter, modelporteføljer og andre analysepublikationer.

Investtech-forskning: Investtech-indekserne - resultater 2022-2023

Af forskningssjef Geir Linløkken. Publiceret 26.05.2023

Abstract:
Investtech lancerede Investtech-indekserne i april sidste år. Her er den første forskningsartikel baseret på indekserne. Vi ser på, hvordan blandt andet trendstatus, insiderhandler og likviditet har påvirket afkastet det seneste år. Hovedkonklusionen er, at stigende trend, positiv teknisk score og insiderkøb har været forbundet med merafkast i den efterfølgende periode. Højvolatilitetsaktier har, som tidligere, præsteret betydeligt dårligere end mindre volatile aktier. Udviklingen for lavlikvide aktier har derimod givet betydeligt mindre afkast i forhold til mere likvide aktier.

Investtech-indekser

Siden april 2022 har Investtech opdateret en række ligevægtede indekser for aktier med forskellige tekniske og kvantitative egenskaber. Tanken er, at indekserne på en god måde viser, hvilket afkast man ville have opnået ved at følge kvantitative strategier mekanisk i aktiehandlen. Indekserne kan også vise, hvilke faktorer der driver markedet på kort sigt, og hvad der har givet god "pay off" nu.

Indeksernes medlemmer opdateres fuldstændigt automatisk med bestemte intervaller. Afkast beregnes automatisk hver handelsdag.

I modsætning til mange markedsindekser er Investtech-indekserne ligevægtede. Det betyder, at alle aktierne i udgangspunktet har samme vægt, uanset om det er et meget stort eller ret lille selskab. Indekserne kan være gode referenceindekser for investorer, der følger analyserne fra Investtech og fordeler deres penge på omtrent lige store poster i deres porteføljer.

Læs mere om Investtech-indekserne her!

Nedenfor følger resultaterne for alle Investtech-indekserne på Nordisk niveau. Graferne og tabellerne er pr. 15. maj 2023.

Investtech-indekser for de nordiske markeder

Bemærk, at grafen for det seneste år nøjagtigt gælder det seneste kalenderår, mens tabellens værdi for det seneste år gælder for de seneste 252 dage, hvilket ikke helt svarer til et kalenderår. Derfor kan der være en lille forskel mellem grafen og tabellen.

Det ligevægtede nordiske samleindeks vil fungere som referenceindeks for alle de andre indekser. Det består pr. 15. maj 2023 af de 807 nordiske aktier med daglig gennemsnitlig omsætning på over en halv million kroner. Indeksets medlemmer opdateres kvartalsvis. Hver aktie tildeles en lige vægt i begyndelsen, og afkast beregnes dagligt.

For det forgangne år ser vi, at Danmark udviklede sig bedst med en stigning på 15,5 procent. Sverige var svagest med et fald på 10,8 procent, mens Norge og Finland samt Norden samlet set oplevede en svag nedgang.

Investtech-indekser for trend

Medlemmerne i trendindekserne opdateres månedligt. Indeksets udvikling for en måned bestemmes af, hvordan aktier med forskellige trendstatusser ved udgangen af den foregående måned udvikler sig.

Det seneste år er aktier i stigende trender steget med 8,1 procent. Det er 12,7 procentpoint bedre end referenceindeksen Nordic Equally weighted. Aktier i faldende trender har haft en dårlig udvikling med et fald på 10,6 procent, hvilket svarer til 6,0 procentpoint svagere end referenceindeksen.

Forskellen det seneste år mellem aktier i stigende trender og faldende trender er hele 18,7 procentpoint. Det er helt på linje med gennemsnittet for de seneste ti år, som er 21,4 procentpoint.

Tallene viser, at trendsignaler har fungeret godt det seneste år.

Investtech-indekser for teknisk score

Det seneste år har aktier med høj teknisk score klart klaret sig bedre end aktier med neutral eller lav teknisk score. Aktier med købs- eller svag købsanbefaling fra Investtechs algoritmer har altså udviklet sig bedre end aktier med neutral eller negativ anbefaling. Forskellen ned til indekserne for de neutrale og negative aktier er 8 til 9 procentpoint. Det er en stor forskel, men lidt mindre end for den seneste tiårsperiode, hvor den var 14-16 procentpoint.

Tallene viser, at teknisk score-anbefalingerne har fungeret godt det seneste år, men lidt mindre godt end for den seneste tiårsperiode.

Investtech-indekser for insiderhandler

Der er mange flere insiderkøb end insider-salg på markedet, og indekset med insiderkøb har per 15. maj 257 medlemmer, mens indekset med insidersalg har 69 medlemmer.

Det seneste år er indekset med aktier med høj insiderscore steget med 2,4 procent, mens indekset med insidersalg er faldet med 4,1 procent. Forskellen på 6,5 procentpoint er lidt større end de seneste ti år.

Grafen viser, at insiderkøb har været en god indikator det seneste år.

Investtech-indekser for volatilitet

Volatilitet er en egenskab ved aktier, der er forholdsvis konstant over tid. Hvis en aktie har svinget meget i en periode, er der stor sandsynlighed for, at den også vil svinge meget i den næste periode.

Der er ingen store overraskelser her. Som tidligere år har gruppen af de mest volatile aktier præsteret markant dårligere. Denne femtedel af aktierne er nede med 22 procent. De andre grupper er alle omkring nul.

På tiårsgrafen kommer effekterne ligeledes tydeligt frem: De mest volatile aktier har klaret sig meget dårligere end de andre grupper. Her ser vi dog, at gruppen af de næstmest volatile aktier også har underpræsteret.

Grafen viser, at de mest volatile aktier har underpræsteret det seneste år. Det kan være fristende at købe sådanne aktier, der ofte har haft store fald tidligere, og hvor opadpotentialet kan være højt, men indekserne antyder, at det er en farlig strategi. Baseret på den langsigtede graf anses det som en korrekt strategi for langsigtede investorer at holde sig helt væk fra de mest volatile aktier.

Investtech-indekser for likviditet

Det seneste år er det ligevægtede Investtech-indeks for Nordens største selskaber oppe med omkring 5 procent (sort kurve i grafen). Indekset for de næststørste selskaber (mørkeblå kurve) er oppe med omkring 7 procent, mens de to grupper over småselskaber (lyseblå kurver), som handles for mellem cirka en halv og tre millioner kroner om dagen, er nede med mellem 12 og 18 procent.

Smallcap-selskaberne har altså udviklet sig markant svagere end bigcap-selskaberne de seneste 12 måneder. Ser vi på lang sigt, de seneste ti år, ser vi, at indekserne har fulgt hinanden godt og at der er små forskelle mellem grupperne.

Selvom smallcap-selskaberne har underpræsteret i forhold til storselskaberne i den seneste periode, skal vi være forsigtige med at tro, at dette er en vedvarende ændring på markedet. Snarere har vi tro på, at den langsigtede statistik stadig gælder, og at smallcap-selskaberne igen vil udvikle sig i tråd med markedet.

Opsummering

Trender har fortsat med at være en god indikator for, om aktier skal stige eller falde. Det har, ligesom teorien og tidligere statistik har vist, været korrekt at købe aktier i stigende trender og sælge aktier i faldende trender.

Aktier med høj teknisk score, altså algoritmisk købsanbefaling, har det seneste år klart klaret sig bedre end dem med neutral eller negativ anbefaling.

Også insiderhandler har været en god indikator, med positiv afkastning det seneste år for aktier med insiderkøb, mens aktier med insidersalg eller uden insiderhandler har udviklet sig negativt.

Meget høj volatilitet, som tidligere har været stærkt forbundet med lavere afkast, har fortsat indikeret en svag udvikling. Den mest volatile femtedel af de nordiske aktier har underpræsteret med omkring 20 procentpoint sammenlignet med de fire andre grupper det seneste år.

Småselskaberne har klaret sig meget dårligere end storselskaberne det seneste år. På lang sigt er der dog intet, der tyder på, at sådanne aktier vil fortsætte med at underpræstere.

Konklusion

Vi konkluderer, at indekserne hovedsageligt har fulgt udviklingsmønstret fra tidligere år, og at Investtechs analyser kan give gode input til, hvilke aktier der bør købes, sælges og undgås.

Investtech-indekserne og de statistiske forhold, der fremgår gennem dem, bekræfter vores strategi, der ligger til grund for Investtechs analyser: Køb aktier, der er teknisk positive, befinder sig i stigende trender og/eller er positive på insiderhandler. Sælg tilsvarende negative aktier. Undgå helt at investere i de mest volatile aktier. Disse får ofte betegnelsen "lottoaktier" og har konsekvent over tid givet dårligt afkast.

Smallcap-aktier har underpræsteret i den seneste periode, mens de på lang sigt har klaret sig i tråd med større selskaber. Ud fra signalfrekvensen i vores store forskningsprojekt fra 2021 så vi, at smallcap-aktier gav stærkere tekniske signaler end storselskaberne, og at der potentielt kunne opnås større afkast her. Vi anser det stadig som gunstigt at overvægte porteføljen mod smallcap, selvom man i visse perioder må acceptere store afvigelser fra referenceindekserne. Læs mere om signaler i smallcap vs. bigcap her.

Historiske resultater er ingen garanti for tilsvarende fremtidige resultater. Markederne kan ændre sig, og andre forhold kan komme til at gælde. Statistikken og opsummeringen for Investtech-indekserne det seneste år anses dog for at bekræfte resultaterne fra tidligere og understøtte, at disse effekter er vedvarende på markedet. Forskningsresultaterne og statistikken vil fortsat spille en central rolle i Investtechs subjektive anbefalinger i morgenrapporter, modelporteføljer og andre analysepublikationer.

Er vi nær en langsiktig bunn i Norge, Sverige og Danmark? Statistikk og anbefaling

Publisert 19.3.2020

Abstract: Børsene i Norge, Sverige og Danmark er ned henholdsvis 33, 32 og 26 prosent siden toppen tidligere i år. Vi har sett hva som har skjedd når de skandinaviske børsene tidligere har falt like mye, og når Investtechs optimismeindikatorer, hausseindeksene, har vært like lave som nå.
Har man en langsiktig horisont, anbefaler vi nå å kjøpe aksjer, da børsen historisk har steget bra på ett til to års sikt etter slike fall. Er man kortsiktig, og avhengig av å bevare kapitalen, kan det være riktig å selge nå, da det indikeres store svingninger, både opp og ned, på daglig og ukentlig sikt.

Historikk

Merk: Historien er ingen garanti for hvordan framtiden vil bli. Historien kan imidlertid sette ting litt i perspektiv, og minske noe av usikkerheten i dagens situsjon.

Store fall og tiden for gjenopphenting, USA

Historisk har aksjemarkedet alltid kommet tilbake. I følge en studie fra Bank of America Securities, referert her, på Yahoo Finance, tar det i gjennomsnitt 4,4 år før markedet er tilbake der det var før et stort fall. På kort sikt er det imidlertid slik at de beste dagene ofte følges av de dårligste dagene, og motsatt. For å komme ned på null sannsynlighet for å tape penger i markedet, har man måtte opp i 20 års tidshorisont.

Store fall på de skandinaviske børsene

Det er få tilfeller med like store fall på de skandinaviske børsene som det vi har hatt nå. I de aller fleste tilfellene har kursene svingt mye, direkte etter fallene, og så steget bra på ett og to års sikt.

Oslo børs, OSEBX

Fall i OSEBX på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.

Stockholmsbørsen, OMXSBGI

Fall i OMXSBGI på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.

Københavnsbørsen, OMXC25GI

Fall i OMXC25GI på minst 25% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.

Se Tillegg 1 for grafer med kursutvikling for hvert av tilfellene.

Hausseverdier under 10

Det er svært sjelden at hausseindeksene faller under ti poeng. Siden 1998 er det bare tre tilfeller i Sverige og fem i Norge. I Danmark er det siden 2000 fire tilfeller, mens det i Finland var seks tilfeller. Vi har her ikke telt med tilfeller der det er mindre enn en måned siden forrige gang.

Under vises statistikk for kursutviklingen henholdvis en måned, ett år og to år etterpå.

Det er altså få tilfeller. For Norge og Sverige ser vi at hausseverdier under ti poeng har vært fulgt av god oppgang på børsen, med henholdvis 30 og 41 prosent det kommende året. Danmark har gitt en nedgang på åtte prosent det første året, men likevel opp 14 prosent etter to år. Finland har hatt svak utvikling.

Se Tillegg 2 for hausseindeksene for Norge, Sverige og Danmark.

Se Tillegg 3 for hvordan hausseindeksene kan forstås.

Dagens situasjon

Basert på sluttkurs onsdag 18. mars er børsene i Norge, Sverige og Danmark ned henholdsvis 33, 32 og 26 prosent siden toppen tidligere i år. Alle er på laveste nivå hittil i år, og viser altså foreløpig ingen klar bunn.

Investtechs kortsiktige hausseindekser er henholdsvis 8, 4 og 3 poeng. Den norske hausseindeksen har med det steget to poeng og den danske ett poeng fra lavnivåene tidligere i uken. Den svenske er uendret.

Så lave hausseindekser, men med en positiv endring, indikerer at vi kan stå nær en langsiktig bunn i markedet. Det vil være et mer pålitelig signal når hausseindeksene stiger over ti.

Analyse og anbefaling

Historisk har markedet steget bra kommende ett og to år, etter slike store fall som vi har hatt nå.

Historisk har markedet steget bra kommende ett og to år, når hausseindeksene er like lave som de er nå. Teoretisk indikeres at vi nå står nær en langsiktig bunn. Historisk vil markedet svinge mye fra dag til dag, og det er svært vanskelig å treffe en bunn.

Det statistiske grunnlaget er lite. Vi tenker følgende er riktig nå:

Kjøp hvis du er langsiktig i markedet, to år eller mer, og ønsker å ta del i den langsiktige verdiskapningen som aksjemarkedet historisk har gitt. Kjøp også om du er kortsiktig, har stor risikotoleranse, og ønsker stor oppside.

Avvent (nye kjøp) om du er kortsiktig ute av markedet, ikke ønsker å være med på de store svingningene som aksjer antas å gi de kommende ukene og dagene, og heller vil avvente sikrere tegn på at oppgangen kommer. Det kan godt være markedene skal lengre ned, før bunnen er nådd.

Selg om du er kortsiktig i markedet, under ett år, og vil minimere risiko for tap av kapital.

Tillegg 1: Grafer referanseindekser

Oslo børs, OSEBX

Fall i OSEBX på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.

19871109, to år før og to år etter.

19920824, to år før og to år etter.

19980921, to år før og to år etter.

20010921, to år før og to år etter.

20080916, to år før og to år etter.

20200316, to år før og inntil to år etter.

Stockholmsbørsen, OMXSBGI

Fall i OMXSBGI på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.

19981005, to år før og to år etter.

20020722, to år før og to år etter.

20081024, to år før og to år etter.

20200316, to år før og inntil to år etter.

Københavnsbørsen, OMXC25GI

Fall i OMXC25GI på minst 25% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.

19981008, to år før og to år etter.

20080121, to år før og to år etter.

20081008, to år før og to år etter.

20110822, to år før og to år etter.

20200316, to år før og inntil to år etter.

Tillegg 2: Hausseindekser historiske verdier

Grafene viser Investtechs kortsiktige hausseindekser for Norge, Sverige og Danmark, sammen med referanseindeksene. Grønn farge i referanseindeksen viser hvor hausseindeksen har vært under ti poeng.

Oslo Børs

Stockholmsbørsen

Københavnsbørsen

Tillegg 3: Slik kan hausseindeksene forstås

Keywords: Hausse.

Panikk i markedet - statistikk for Norge, Sverige og Danmark

[This article is not yet translated to DAN. Showing untranslated version.]
Publisert 17.03.2020

Børsene i Norge, Sverige og Danmark er ned henholdsvis 33, 32 og 26 prosent siden toppen tidligere i år. Hva har skjedd i lignende situasjoner tidligere, og hvor står børsen ett og to år fram i tid?

Vi har sett hva som har skjedd når de skandinaviske børsene tidligere har falt like mye. Her er statistikken:

Oslo børs, OSEBX

Fall i OSEBX på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.

1: 19871109 37.18  fall -32.55%, next 22 days: -3.36%, next 250 days:  12.86%, next 500 days: 106.75%
2: 19920824 44.51  fall -32.47%, next 22 days:  8.29%, next 250 days:  80.18%, next 500 days: 110.36%
3: 19980921 126.55 fall -31.07%, next 22 days:  4.95%, next 250 days:  44.56%, next 500 days:  84.65%
4: 20010921 134.06 fall -30.36%, next 22 days: 10.49%, next 250 days: -19.08%, next 500 days:  11.20%
5: 20080916 333.58 fall -32.44%, next 22 days:-32.23%, next 250 days:  -2.90%, next 500 days:  12.31%
Mean:                   -31.78%, next 22 days: -2.37%, next 250 days:  23.12%, next 500 days:  65.06%

Stockholmsbørsen, OMXSBGI

Fall i OMXSBGI på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.

1: 19981005 164.18 fall -32.93%, next 22 days: 21.45%, next 250 days: 57.21%, next 500 days: 131.40%
2: 20020722 179.80 fall -30.29%, next 22 days:  5.89%, next 250 days:  8.44%, next 500 days:  39.58%
3: 20081024 248.66 fall -31.78%, next 22 days:  5.64%, next 250 days: 59.11%, next 500 days:  98.10%
Mean:                   -31.67%, next 22 days: 10.99%, next 250 days: 41.59%, next 500 days:  89.69%

Københavnsbørsen, OMXC25GI

Fall i OMXC25GI på minst 25% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.

1: 19981008 200.43 fall -25.12%, next 22 days: 12.79%, next 250 days: 19.34%, next 500 days: 93.92%
2: 20080121 421.35 fall -26.05%, next 22 days: 12.03%, next 250 days:-34.19%, next 500 days: -9.39%
3: 20081008 322.31 fall -25.64%, next 22 days: -3.70%, next 250 days: 14.93%, next 500 days: 43.66%
4: 20110822 379.96 fall -25.49%, next 22 days:  1.24%, next 250 days: 33.38%, next 500 days: 61.09%
Mean:                   -25.57%, next 22 days:  5.59%, next 250 days:  8.37%, next 500 days: 47.32%

Etter mandagens fall er Investtechs kortsiktige hausseindekser for børsene i Norge, Sverige og Danmark er henholdsvis 6, 4 og 4 poeng. Det indikerer at vi kan stå nær en langsiktig bunn i markedet. Vi kommer tilbake med en utvidet analyse i morgen eller torsdag.

Keywords: Hausse.

Hausseindekser nær kritisk nivå - bør man nå kjøpe eller selge svenske, danske og norske aksjer?

[This article is not yet translated to DAN. Showing untranslated version.]
Publisert 4.10.2022

Børsene i Sverige, Danmark og Norge har vært svært turbulente de siste dagene. Investtechs hausseindekser, som måler graden av optimisme og pessimisme i markedet, er tirsdag 4. oktober nær ved å utløse signaler, og i USA er allerede signal utløst. Tilsier teori og statistikk at markedet skal videre ned, eller er det nå man bør kjøpe?

Hausseindeksene måler andelen av selskapene som har gitt kjøps- og salgssignaler, og brukes for å beskrive graden av optimisme eller pessimisme i markedet. Dette er en optimismeindeks, der graden av optimisme kan gå fra null til 100 prosent.

En analyse av hausseindeksene er en viktig del av en totalanalyse av markedet. Hausseanalyse kan vise hvilket nivå optimismen hos de kortsiktige og langsiktige investorene ligger på, og om optimismen er økende eller fallende. I spesielle situasjoner, etter langvarige oppganger og nedganger, kan hausseanalyse peke ut vendepunkter i markedet.

Kritisk i markedet nå

Vi er nå i en spesiell situasjon. Basert på sluttkurs mandag, er Stockholmsbørsen ned 32 prosent siden årets topp, og Københavnsbørsen er ned 24 prosent. Oslo børs har holdt seg bra, grunnet sterke energiaksjer, men er likevel ned 12 prosent. Investtechs kortsiktige hausseindeks har falt fra høye verdier, mellom 65 og 80, til henholdsvis 16, 11 og 14 for Stockholm, København og Oslo. I USA, har hausseindeksen for Standard and Poors 500-aksjene falt til 5!

Fra å være overveiende optimister, har de kortsiktige investorene på de nordiske børsene og i USA dermed blitt veldig negative. Det er nesten slik at "siste optimist har blitt pessimist". Teori innen teknisk analyse sier at når hausseindeksene faller under ti poeng, står markedet ovenfor en langsiktig bunn. Negativiteten kan imidlertid ofte ta overhånd, og markedet kan gjerne falle ytterligere. Dermed ser man ofte på en vending opp i hausseindeksen som et mer pålitelig signal på at bunnen er nådd.

Slik kan hausseindeksene forstås

Statistikk

Det er svært skjelden at hausseindeksene faller under ti poeng. Siden 1998 er det bare fire tilfeller i Sverige, og seks i Norge. I Danmark er det siden 2000 fem tilfeller, mens det i Finland var syv tilfeller. Vi har her ikke telt med tilfeller der det er mindre enn en måned siden forrige gang.

Under vises statistikk for kursutviklingen henholdvis en måned, ett år og to år etterpå.

Det er altså få tilfeller. For Sverige og Norge ser vi at hausseverdier under ti poeng har vært fulgt av god oppgang på børsen, med henholdvis 43 og 33 prosent det kommende året. Danmark har gitt en liten oppgang på to prosent det første året, og opp 21 prosent etter to år. Finland har hatt svak til nøytral utvikling.

Anbefaling

Markedet har falt mye, men vi er ikke nødvendigvis nær en bunn ennå. Flere ganger i perioden 1993-2022 har de nordiske børsene falt over 50 prosent siden toppene. Hvis børsen skal falle like mye nå, er det langt ned. Det kan imidlertid være at det meste av negative nyheter nå er priset inn, og at de mest nervøse allerede har solgt, slik at nye negative nyheter i liten grad vil påvirke kursene. Siden hausseindeksene indikerer at vi kan stå nær en langsiktig bunn, vil det da kunne være riktig å vekte opp aksjer når hausseindeksene snur opp, spesielt dersom de først har vært under ti poeng.

Selv om de nordiske børsene teknisk sett er negative, anbefaler vi langsiktige investorer å alltid være investert. Det er etter store fall vi tidligere har sett de sterkeste oppturene. Når det først snur kan det gå fort, og da er det veldig uheldig om man stå utenfor markedet.

Vi anbefaler alltid å unngå de mest volatile aksjene, de såkalte "lottoaksjene". Disse har statistisk sterkt underprester, spesielt om de allerede har falt mye, og er teknisk negative. For øvrig anbefaler vi å holde risikoeksponeringen omtrent nøytral, og altså ikke søke over i spesielt lavrisikoaksjer. Vi anbefaler å ha en litt høyere terskel enn vanlig for å bytte ut aksjer, da det i situasjoner med høy volatilitet, lettere utløses falske signaler, og aksjer lett kan reverseres på kort sikt.

Se oppdaterte verdier og utvikling til hausseindeksene her:

• Sverige
• Danmark
• Norge
• Finland

Keywords: Hausse.

Buy before December – Seasonal variations on the Scandinavian Stock Exchanges

Published in English on 16 October 2015. Norwegian original here >>

Investtech’s statistics based on three decades of data show that the Scandinavian stock exchanges rise from early winter until early summer. We have studied this seasonality in further detail below.

Statistical results

Investtech has calculated average price development throughout the year for the Scandinavian stock exchanges. The results are shown in the charts below. The left hand charts show the whole period for which we have data, while the right hand charts show the past ten years. The shaded areas show monthly standard deviation, which is a measurement of uncertainty.

Figure 1. Norway. Average annual return on the Oslo Stock Exchange for 1983-2015 and 2005-2015.

Figure 2. Sweden. Average annual return on the Stockholm Stock Exchange for 1987-2015 and 2005-2015.

Figure 3. Denmark. Average annual return on the Copenhagen Stock Exchange for 1998-2015 and 2005-2015.

Analysis

Historically the stock exchanges in Norway, Sweden and Denmark all hit bottom in the autumn. On average the exchanges have developed neutrally in October and November, and then seen a rise in December.

The often discussed January effect seems to have become a December effect instead. The exchanges still show very positive development during winter and spring.

Risk

Figures 1 to 3 show that the standard deviation, visualised by the shaded areas, is large. This is due to variations from year to year, and October and November are no exceptions. On average, however, these months are neutral. December is the month with the least variation.

Figure 4. Return in November and December on the Oslo Stock Exchange from 1983 to 2015.

Figure 4 shows return in November and December for 1983-2015 on the Oslo Stock Exchange. Only three years have seen a fall in December in excess of three per cent. There are also 15 years with a rise in excess of three per cent. On average the rise has been 2.8 per cent and December has ended positively for nine of the last ten years.

Figure 5. Return in November and December on the Stockholm Stock Exchange from 1987 to 2015.

Figure 5 shows return in November and December for the years 1987-2015 on the Stockholm Stock Exchange. There are only two years with a fall in December in excess of three per cent. There are also ten years with a rise in excess of three per cent. On average the rise has been 1.9 per cent and December has ended positively for nine of the past ten years. November has also been a very positive period on the Stockholm Exchange, with an average rise of 2.1 per cent since 1987.

Figure 6. Return in November and December on the Copenhagen Stock Exchange from 1998 to 2015.

Figure 6 shows return in November and December for 1998-2015 on the Copenhagen Stock Exchange. There are two years with a fall in December in excess of three per cent, and five years with a rise in excess of three per cent. On average the rise has been 1.7 per cent and December has ended positively in seven of the past ten years.

Assessment

October and November have statistically been good months to buy into or buy more on the Scandinavian stock exchanges.

If the Scandinavian exchanges follow the same pattern as in an average year, the coming weeks will be a good time to buy stocks.

Investors who have been out of the market or not fully invested recently, may find this a good time to increase their holdings. There are large fluctuations ahead, but statistically moving upwards more than downwards.

Sådan bruges Investtechs modelporteføljer

Publiceret d. 26. april 2016

Investtechs modelporteføljer har givet gode resultater over mange år. Porteføljerne er ment som inspirationskilde til vores kunder, men kan man også følge dem med reelle penge? Vi har foretaget en analyse af resultaterne og kommer her med nogle tanker omkring praktisk brug af porteføljerne og Investtechs tjenester.

Investtechs modelporteføljer er modeller af, hvordan Investtechs analyser kan bruges af den gennemsnitlige aktiesparer. De viser, hvordan en langsigtet investor, som følger markedet aktivt fra uge til uge, kan bruge Investtechs analyser til at vælge aktier. Det kan være vanskeligt at følge modellerne direkte, og aktive investorer vil kunne foretage daglige vurderinger af markedet og måske handle oftere end i modellen. Modelporteføljerne er først og fremmest tænkt som eksempler og inspirationskilder med det formål at lære at bruge analyserne, værktøjerne og metodikken, som Investtech tilbyder.

Bedst at handle første dag eller tage sig god tid

I modellerne tages aktier ind og ud til sidst kendte kurs - tilsvarende slutkursen dagen før. Vi har set, hvordan det nogle gange kan være vanskeligt at få handlet aktierne til de samme kurser, som bruges i modellerne.

Vi tror, at der særligt er to grunde til dette. For det første er det næsten altid teknisk positive aktier, der tages ind i porteføljerne. Ifølge Investtechs forskning vil disse statistisk stige fremover. Sådanne aktier fortsætter med at stige, og de gør det bedre end børsen. Det er netop grunden til, at de tages ind i porteføljerne.

En anden grund kan være, at Investtechs analyser, og valg af aktier til modelporteføljer, i nogen grad påvirker adfærden hos investorerne. Hvis nok ønsker at købe en aktie, der bliver trukket frem, vil balancen mellem købere og sælgere af aktien forandres med det følge, at køberne må op i pris for at få loft i aktierne, som de ønsker.

Figurerne herunder viser teoretisk annualiseret afkastning på investtechs modelporteføljer afhængig af, hvornår man handler.

Forklaring: Annualiseret afkastning (årlig gennemsnitsafkastning) på y-aksen som resultat af handelstidspunkt på x-aksen. Sidst kendte slutkurs bruges i Investtechs porteføljer. Dette tilsvarer 0 i grafen. Handel på næste dags åbningskurs - tilsvarende første mulighed, hvis man skulle følge modellen direkte - modelleres som 0,5 i grafen. Derefter kommer 1, som er næste sluttkurs, 1,5 som er næste åbningskurs, og så videre.
Blå prikker er før omkostninger, og grønne er efter 0,2 procent i omkostninger ved køb og salg. Den røde linje angiver referenceindeksets afkastning.

Gennemsnittet for de fire nordiske børser viser, at modelporteføljerne har givet en teoretisk årlig merafkastning før omkostningerne på 12,5 procentpoint ved handel til sidste slutkurs. Dette falder til 8,9 procentpoint ved handel til slutkurs på dagen for publicering. Hvis man handler til slutkursen en uge frem i tid, vil den gennemsnitlige årlige merafkastning være 9,3 procentpoint. Gennemgår vi graferne, ser vi, at afkastningen i gennemsnit er lavest ved handel til slutkurs cirka to dage efter publicering, mens den så stiger lidt igen ugen efter. En mulig forklaring på dette kan være, at aktierne, som indgår i modelporteføljerne, får en overreaktion de første dage, men at de så falder noget tilbage igen.

Det ser dermed ud som om, at handel så hurtigt som muligt i løbet af den første dag efter publicering giver de bedste resultater. Dette gælder vel at mærke, hvis man får handlet uden at måtte presse kurserne for meget. Hvis man ikke får gjort dette, kan man også opnå gode resultater ved at handle aktier omkring en uge efter publiceringen.

Bedst at handle både store og små selskaber

I modellerne indgår aktier med en daglig omsætning ned mod rundt regnet én million kroner. Dette kan være lavt for enkelte investorer, eller det kan kræve tid for at få gennemført handlerne. Vi har set på, hvordan teoretisk afkastning på Investtechs modelporteføljer varierer med krav til minimumslikviditet.

Figuren viser annualiseret afkastning som resultat af minimumslikviditet. Aktier, der har likviditet lavere end værdien på x-aksen i millioner kroner omsat per dag, bliver udeladt fra porteføljen. Blå prikker er før omkostninger, og grønne er efter 0,2 procent i omkostninger ved køb og salg. Den røde linje angiver referenceindeksets afkastning.

Vi kan se, at modelporteføljerne stort set har givet de bedste teoretiske resultater, når der ikke stilles krav til minimumslikviditet. Da vil alle aktierne, der er med i de oprindelige porteføljer, være med. Ser vi på de fire grafer samlet, anses der for at være en klar, men svag, negativ sammenhæng mellem årlig afkastning og minimumslikviditet. Modellerne har imidlertid givet gode resultater uanset likviditetskrav.

Opsummering og tanker omkring praktisk brug

Det kan være vanskeligt at følge Investtechs modelporteføljer direkte. Specielt vil det kunne være vanskeligt selv at komme ind og ud af mindre likvide aktier på kort tid. Men det er heller ikke afgørende selv at komme ind og ud hurtigt. Teoretisk set får man bedre resultater ved at handle fire til seks dage efter publicering end ved at handle på dag to. Derved er resultaterne omtrent lige så gode, som hvis man handler til slutkurs på dagen for publicering.

I de 15 år, Investtech har publiceret modelporteføljer, har den teoretiske årlige gennemsnitsafkastning, ved handel på næste dags slutkurs og ved handel på slutkurs fem dage frem i tid, ligget omkring ni procentpoint højere end børsens referenceindekser. Handel til åbningskurs på dagen for publicering har ligget omkring to procentpoint højere. Hvis man prøver at købe store poster ved åbningen, må man imidlertid skulle regne med at presse kurserne.

De bedste resultater er teoretisk set blevet opnået ved, at man ikke stiller nogle krav til likviditet, men også handler de mindst likvide aktier. Med modelporteføljernes strategi og praksis svarer dette til aktier med en gennemsnitlig dagsomsætning ned mod én million kroner.

Investtechs modelporteføljer opdateres kun én gang om ugen. De kan dermed ikke tage aktier med købssignaler ind så hurtigt, som det måske ønskes, og heller ikke tage porteføljeaktier med salgssignaler ud før næste opdatering. Ved at følge børsen fra dag til dag, vil investorer have mulighed for at få solgt taberaktier hurtigt, og gå ind i aktier med købssignaler tidligt. Dette er et forhold, der gør, at reelle investorer kan gøre det bedre, end hvad modellen indikerer.

Referencer og forskningsresultater

Denne artikel er baseret på en forskningsrapport med flere detaljer og analyser.

Strategien bag Investtechs model- og traderporteføljer er i stor grad bygget omkring Investtechs forskningsresultater fra de nordiske aktiemarkeder. Du kan læse mere om disse på vores Forskningssider.
Resultaterne, der måske er de aller vigtigst i porteføljerne, er disse:

• Aktier i stigende trender giver statistisk set merafkastning:
  Stigende og faldende trender - afkastning de efterfølgende tre måneder
• Aktier med positiv volumenbalance giver statistisk set merafkastning:
  Høj og lav volumenbalance – Foreløbige forskningsresultater
• Aktier med positivt momentum, og som er overkøbte på RSI, giver statistisk set merafkastning:
  Overkøbt RSI - Foreløbige forskningsresultater
• Aktier med købssignaler fra rektangelformationer giver statistisk set merafkastning:
  Avkastning etter signaler fra rektangelformasjoner - Oslo Børs 1996-2014 Artikel   |   Video   |   Forskningsrapport

Keywords: Analyse,avkastning,Helsingfors,Kjøpssignal,København,Modellportefølje,Oslo,statistics,statistikk,Stockholm.