Faldende trender indikerer, at bedriften er inde i en negativ udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er aftagende.
Aktier, der ligger i faldende trender, signalerer at falde videre. Trender varer ofte længere, end mange investorer tror, hvorfor mange køber for tidligt. Ejer du en aktie, der ligger i en faldende trend, bør du typisk sælge den. Leder du efter nye aktier at købe, bør du holde dig væk fra aktier, der ligger i faldende trender.
En aktie i en faldende trend har investorer, som i stigende grad er blevet mere negative over for selskabet. Når en sådan bevægelse er sat i gang hos investorerne, har den en tendens til at fortsætte over nogen tid. Negative impulser bliver fanget op af medier, analytikere og investorer og har en tendens til at forstærke hinanden. Dette giver en videre negativ udvikling.
Ofte overreagerer markedet kortsigtet på nyheder, men underreagerer langsigtet. Problemer med en kontrakt eller produktlinje i dag giver direkte tab af indtjening på kort sigt. Det betyder imidlertid også noget for bedriftens langsigtede potentiale og muligheder for nye problemer i morgen. Dermed fortsætter aktier i faldende trender ofte med at falde.
Den forretningsmæssige udvikling i bedrifterne går ofte i langsigtede cyklusser. Alligevel vil markedet reagere kortsigtet på nyheder og andre impulser. En bedrift med et skrumpende marked eller øgende konkurrence og prispres vil typisk have en fundamental lav værdsættelse nær gulvet i en trendkanal, mens den vil have en høj værdsættelse nær taget. For fundamentalt baserede investorer vil det kunne være gunstigt at købe nær trendgulvet og sælge nær trendtaget. På den måde er der støtte nær trendgulvet og modstand nær trendtaget.
Figuren viser en aktie i en faldende trend, hvor det fundamentale nøgletal P/E (pris i forhold til indtjening) svinger mellem 8 ved trendgulvet og 10 ved trendtaget.
Som nævnt varer faldende trender ofte længere end mange investorer tror, og det er let at købe for tidligt. Til tider kan man imidlertid gøre rigtig gode handler ved at købe på tidlige varsler om vending. Hvad, man vælger, bliver en risikovurdering. Vær opmærksom på, at man let kan lade sig narre af helt kortsigtede svingninger. Vær derfor bevist om, hvilken tidshorisont du investerer på og læg mindre vægt på analyser af andre tidshorisonter.
Det anses som høj risiko at købe en aktie i en faldende trendkanal, selvom varselsignaler om vending op er givet. Statistik, Investtech har beregnet, viser, at aktier i faldende trender falder videre på kort sigt og gør det klart svagere end markedet på lang sigt.
Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.