Publiceret d. 20. september 2019
Aktier, der ligger langt under modstand og ikke har støtte, har klaret sig meget dårligt den efterfølgende periode. Selvom dette teoretisk set ofte anses for at være en neutral situation, viser forskningsresultaterne, at der statistisk set er meget gode salgssignaler.
Støtte og modstand er ifølge teknisk analyseteori et af de mest centrale begreber inden for teknisk analyse og kan i teorien bruges til at finde gode købs- og salgsniveauer.
Figur 1: Kursen ligger under et modstandsniveau, hvor aktien er gået ned tidligere. Mange investorer vil anse den for at være dyr, hvis den igen skulle stige imod modstanden, og vil da være tilbøjelige til at sælge.
Modstand er niveauer, hvor det antages, at der vil være mange sælgere. Det antages normalt, at aktien ikke vil stige over modstanden. Modstand bruges dermed ofte til at beregne opsvinget i en aktie, specielt for kortsigtede investorer. En aktie, hvor der er langt op til modstand, vil have en større upside end en aktie, der ligger nær modstand.
Det er især i faldende og sidelæns trender, at modstand giver udtryk for opsvinget i aktien. Hvis der samtidig er lidt eller ingen støtte under dagens kurs, er downside ofte stor.
Vi har studeret afkastning på norske, svenske, danske og finske aktier i kølvandet på signaler, der sættes ud fra, hvordan aktierne har bevæget sig i forhold til støtte- og modstandstandsniveauer i tekniske kursgrafer. Vi brugte støtte- og modstandsniveauer automatisk identificeret i Investtechs mellemlange kursdiagrammer. Vi havde 23 år med data - fra 1996 til 2018.
Graferne herunder viser den gennemsnitlige kursudvikling i kølvandet på salgssignaler fra aktier, der ligger under modstand og mangler støtte i Investtechs mellemlange kursgrafer. Signalerne udløses på dag 0, og vi har iagttaget udviklingen frem til dag 66. Kun dage, hvor børsen er åben, indgår, således at 66 dage svarer til omtrent tre måneder. Den tykke røde kurve viser, hvordan aktier med salgssignaler har udviklet sig. Det skraverede område angiver standardafvigelsen til beregningerne. Den smalle røde kurve viser, hvordan referenceindekset har udviklet sig i samme periode, som vi målte på udviklingen for aktierne med salgssignaler.
Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | Norge | Sverige | Danmark | Finland | Vægtet gennemsnit |
Salgssignal | -7.0 % | -1.3 % | -11.6 % | -2.6 % | -4.6 % |
Referenceindeks i samme periode | 4.4 % | 5.9 % | -1.9 % | -6.1 % | 3.1 % |
Merafkast salgssignal | -11.3 %p | -7.2 %p | -9.7 %p | 3.5 %p | -7.6 %p |
Graferne og tabellerne viser, at aktier med salgssignal i gennemsnit er faldet i den kommende periode, fordi de ligger under modstand og mangler støtte. Tre måneder efter, at aktierne havde givet salgssignal, var de faldet 1,2 procent i alt, svarende til 2,0 procentpoint svagere end referenceindekset.
Datagrundlaget er meget stort med hele 19.586 signaler over en periode på op til 23 år. Statistisk T-værdi er 8,7 og antyder en høj statistisk signifikans.
Artikel om købssignaler:
Støtte og modstand: Købssignal når aktien ligger over støtte og ikke har modstand
Læs mere i forskningsrapporten her (på norsk).
Keywords: h_Res.
Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.
Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.