Publiceret d. 27. september 2019
Aktier, der er brudt ned gennem støtte, er fortsat med at gøre det i mild grad fremover. De signaler kan være værdifulde i en beslutning om, hvorvidt aktien skal sælges. Dette er i tråd med klassisk teknisk analyseteori.
Støtte og modstand er ifølge teknisk analyseteori et af de mest centrale begreber inden for teknisk analyse og kan i teorien bruges til at finde gode købs- og salgsniveauer.
Figur 1: Brud ned gennem støtte er ifølge teorien et salgssignal. Dette gælder især, hvis volumen øges samtidig. Køberne, der var til stede er væk, men der er fortsat et salgspres i aktien.
En aktie, der for nylig er brudt ned gennem et støtteniveau, forventes at falde yderligere. Ved at sælge en sådan aktie eller afstå fra at købe, kan man undgå et videre fald. Hvis aktien er faldet meget efter bruddet, kan man få en bedre kurs ved at vente på en reaktion tilbage.
Læg mærke til, at aktier med stigende trender ofte giver falske salgssignaler ved brud ned gennem støtte. Ejer man de aktier, bør det normalt være et langsigtet og stærkt støtteniveau, der er brudt, helst på høj volumen, før man sælger.
Vi har studeret afkastning på norske, svenske, danske og finske aktier i kølvandet på signaler, der sættes ud fra, hvordan aktierne har bevæget sig i forhold til støtte- og modstandstandsniveauer i tekniske kursgrafer. Vi brugte støtte- og modstandsniveauer automatisk identificeret i Investtechs mellemlange kursdiagrammer. Vi havde 23 år med data - fra 1996 til 2018.
Grafen herunder viser den gennemsnitlige kursudvikling i kølvandet på salgssignaler fra aktier med brud ned gennem støtte identificeret på Investtechs mellemlange kursgrafer. Signalerne udløses på dag 0, og vi har set på udviklingen frem til dag 66. Kun dage, hvor børsen er åben, indgår, sådan at 66 dage svarer til omtrent tre måneder. Den tykke røde kurve viser, hvordan aktier med salgssignaler har udviklet sig. Det skraverede område angiver standardafvigelsen til beregningerne. Den smalle røde kurve viser, hvordan referenceindekset har udviklet sig i samme periode, som vi målte på udviklingen for aktierne med salgssignaler.
Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | Norge | Sverige | Danmark | Finland | Vægtet gennemsnit |
Salgssignal | 4.5 % | 9.4 % | 2.8 % | 6.0 % | 6.8 % |
Referenceindeks i samme periode | 8.6 % | 11.4 % | 7.7 % | 5.3 % | 9.5 % |
Merafkast salgssignal | -4.2 %p | -2.1 %p | -4.8 %p | 0.8 %p | -2.7 %p |
Graferne og tabellerne viser, at aktier med salgssignal efter brud ned gennem støtte i gennemsnit er steget den kommende periode. Opsvinget er imidlertid langt mindre en referenceindeksets udvikling i samme periode.
Tre måneder efter aktierne havde givet salgssignal, var de steget 1,7 procent i alt - svarende til 0,7 procentpoint mindre end referenceindekset. Årligt mindre afkast var 2,7 procentpoint.
Det teoretisk forudsete fald er altså statistisk set ikke indtruffet, men aktierne har alligevel udviklet sig dårligt i forhold til markedet. En forventet god metode til at implementere resultaterne på i en handelsstrategi er at sælge aktier med sådanne salgssignaler for i stedet at købe aktier med bedre kvantitative karakteristika.
Datagrundlaget er meget stort med hele 38.693 signaler over en periode på op til 23 år. Statistisk T-værdi er 5,4 og antyder høj statistisk signifikans.
Læs mere i forskningsrapporten her (på norsk).
Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.
Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.