Publiceret d. 20. september 2019
Aktier, der ligger langt over støtte og ikke har modstand, er steget særdeles godt den kommende periode. Selvom dette ofte teoretisk set anses for at være en neutral situation, viser forskningsresultaterne, at det statistisk set er virkelig gode købssignaler.
Støtte og modstand er ifølge teknisk analyseteori et af de mest centrale begreber inden for teknisk analyse og kan i teorien bruges til at finde gode købs- og salgsniveauer.
Figur 1: Kursen ligger over et støtteniveau, når aktien tidligere er gået op. Mange investorer vil anse den for at være rimelig, hvis den igen skulle falde mod støtten, og vil i så fald være tilbøjelige til at købe.
Støtte er niveauer, hvor det antages, at mange købere vil komme til. Det antages normalt, at aktien ikke vil falde under støtten. Støtte bruges dermed ofte til at beregne downsiden i aktien - især for kortsigtede investorer. En aktie, hvor der er langt ned til støtte, vil have en større downside, end en aktie, der ligger nær ved støtte.
Det er især i stigende og sidelæns trender, at støtte giver udtryk for downsiden i aktien. Hvis der samtidig er lidt eller ingen modstand over dagens kurs er upside ofte høj.
Vi har studeret afkastning på norske, svenske, danske og finske aktier i kølvandet på signaler, der sættes ud fra, hvordan aktierne har bevæget sig i forhold til støtte- og modstandstandsniveauer i tekniske kursgrafer. Vi brugte støtte- og modstandsniveauer automatisk identificeret i Investtechs mellemlange kursdiagrammer. Vi havde 23 år med data - fra 1996 til 2018.
Grafen herunder viser gennemsnitlig kursudvikling i kølvandet på købssignaler fra aktier, der ligger over støtte og mangler modstand på Investtechs mellemlange kursgrafer. Signalerne udløses på dag 0, og vi har undersøgt udviklingen frem til dag 66. Kun dage, hvor børsen er åben, indgår, sådan at 66 dage svarer til cirka tre måneder. Den tykke blå kurve viser, hvordan aktier med købssignaler har udviklet sig. Det skraverede område angiver standardafvigelse til beregningerne. Den smalle blå kurve viser, hvordan referenceindekset har udviklet sig i samme periode, som vi målte på udviklingen i aktierne med købssignaler.
Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | Norge | Sverige | Danmark | Finland | Vægtet gennemsnit |
Købssignal | 28.3 % | 23.4 % | 25.7 % | 15.6 % | 24.4 % |
Referenceindeks i samme periode | 13.5 % | 12.9 % | 11.3 % | 7.3 % | 12.4 % |
Merafkast købssignal | 14.7 %p | 10.5 %p | 14.4 %p | 8.4 %p | 12.0 %p |
Vi ser, at aktier med købssignal er steget i den kommende periode, fordi de ligger over støtte og mangler modstand. Opsvinget de første tre måneder efter signalerne var 5,9 procent i gennemsnit for 44.463 signaler fra Norden samlet. Det svarer til et merafkast på 2,8 procentpoint mod referenceindekset i samme periode. Det årlige merafkast var 12,0 procentpoint.
Den statistiske T-værdi er høje 24,9 for 66-dages-tallene og antyder signifikant positiv afvigelse fra referenceindeksets udvikling. Et absolut merafkast på 2,8 procentpoint i løbet af tre måneder indikerer, at sådanne signaler kan være værdifulde input i en aktiv handelsstrategi, også hvis man tager højde for kurtage og andre handelsomkostninger.
Artikel om salgssignaler:
Støtte og modstand: Gode salgssignaler fra aktier, der ligger under modstand og mangler støtte
Læs mere i forskningsrapporten her (på norsk).
Keywords: h_Sup.
Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.
Investeringsanbefalinge(r)n(e) er udarbejdet af Investtech.com AS ("Investtech"). Investtech garanterer ikke for fuldstændigheden eller rigtigheden af analysen. Eventuel eksponering i forhold til de råd / signaler, som fremkommer i analyserne, står helt og holdent for investors regning og risiko. Investtech er hverken direkte eller indirekte ansvarlig for tab, der opstår som følge af brug af Investtechs analyser. Oplysninger om eventuelle interessekonflikter vil altid fremgå af investeringsanbefalingen. Yderligere information om Investtechs analyser findes på infosiden.